Regeringen har et ønske om at styrke praksisfagligheden i folkeskolen, hvorfor eleverne i de ældste klasser på skolen fremover skal have flere praktiske eller musiske fag på skoleskemaet. Justeringen af folkeskolereformen, gældende fra skoleåret 2019-20, har medført, at valgfag er blevet fremrykket fra 8. klasse til 7. klasse. Det vil sige at elever fra 7. klasse har mulighed for at vælge de samme valgfag, som de ellers først kunne vælge fra 8. klasse. Valgfag er samtidig blevet gjort obligatorisk. Elever på 7. årgang, skal vælge valgfag for en toårig periode hvorefter valgfaget afsluttes i 8. klasse med en prøve.
På Amager Fælled Skole tilbydes kommende skoleår de obligatoriske valgfag;
Håndværk/design og Billedkunst.
Det vejledende timetal for valgfag er på 60 undervisningstimer (klokketimer) om året svarende til to ugentlige lektioner. De 60 (vejledende) undervisningstimer skal dog ikke nødvendigvis fordeles på to lektioner om ugen i 40 uger, men kan også samles på for eksempel 20 uger eller på nogle særlige valgfagsdage/-uger.
Se mere i vedhæftet bilag