|
Målet er, at vi på skolen fortsat forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og samtidig øger elevernes generelle trivsel og mulighed for deltagelse i trygge læringsfællesskaber. Det gør vi ved at:
- Opbygge trygge og tolerante børnefællesskaber, hvor man ser hinanden og det at være forskellige som en styrke for fællesskabet og skolens læring.
- Tage fælles ansvar for, at alle oplever skolen som et rart sted at være og hjælper hinanden til at blive en del af fællesskabet, så ingen oplever, at de står uden for. Man anerkender og respekterer hinanden, og tager affære, når man oplever eller erfarer, at nogen bliver mobbet.
- Beskytte børn, der er udsatte og tage sig af de bagvedliggende problemer.
- Reducere omfanget af digital mobning og sørge for, at eleverne er trygge og ved, hvordan de skal agere på de digitale medier.
Målet med antimobbestrategien er at øge elevernes generelle trivsel, herunder at der på alle klassetrin arbejdes med veldefinerede og alderssvarende problematikker inden for digital dannelse bl.a. gennem understøttende undervisningsbåndet samt vores linjer.
| |
SÅDAN FOREBYGGER SKOLEN MOBNING
|
DELTAGERE
|
ANSVARLIG
|
TIDSPLAN
|
|
Gennem undervisning
|
- Vi har fokus på læring med afsæt i anerkendelse, respekt og fællesskab, og giver plads til fejl.
- Vi sørger for at have viden om forskning, værktøjer og erfaringer mv. om antimobning både hos lærerne, ledelsen og i ressourcecentret.
- Vi lytter som udgangspunkt til den enkelte elevs oplevelse og er opmærksomme på forskellige børns måder og muligheder for at ytre sig.
- Vi har gennem vores samværsregler samt klasse og årgangsregler fokus på, hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt over for hinanden, og reglerne er synlige og kendte i klassen, på årgangen og på skolen.
- Vi kommunikerer tydeligt og jævnligt til børn og forældre om klassens trivsel og sikrer et respektfuldt samarbejde med forældre i fælles alliance for at styrke klassernes trivsel.
- Vi har undervisningsforløb om mobning i alle klasser og inddrager relevante materialer bl.a. fra Fri for Mobberi, Destination Trivsel fra Sex & Samfund, Red Barnet og Børns Vilkår. Vi benytter sig også af ekstern ekspertise og fælles nationale tilbud og arrangementer om trivsel og digital dannelse, som fx
- Nationale arrangementer som national trivselsdag i marts, ”Uge Sex” se yderligere i traditionskalenderen.
- Red Barnets: Mobningens ABC.
- Eksterne eksperter til fx at klæde hele det pædagogiske personale på i forhold til forståelsen af de unges online ”livsverden” eller til forældresamarbejdet i klasser, som er ramt af problemer med digital mobning og mistrivsel.
- Lærerne videndeler om gode materialer og gode forløb, der fremmer elevernes trivsel og digitale dannelse og organiserer skolens viden om digital dannelse.
- Lærerne er opmærksomme på deres sprog, og hvordan de snakker til hinanden, til forældrene, til eleverne og om eleverne.
|
Lærere, pædagoger, skolens ledelse og elever
|
Lærere og pædagoger
|
Hele året
|
|
I frikvarterer
|
- Vi har fokus på, at alle elever har gode frikvarterer, og at de mindre elever altid har nogen af lege med, fx med hjælp fra periodevis legepatruljer.
- Vi har synlige og tilstedeværende gårdvagter/tilsyn, så eleverne oplever sig trygge i frikvartererne og kan få hjælp til situationer, der kalder på hjælp fra voksne.
|
Lærere, pædagoger og elever
|
Lærere og pædagoger
|
Hele året
|
|
Samarbejde ml. skole og fritidsinstitution/dagtilbud
|
- Vi tilstræber en tæt kontakt mellem skole og fritidsinstitutionen/klubben om trivselsmæssige udfordringer og samarbejde om løsninger. Der bruges fx klasselogs og ugeplaner til at samarbejde, og der kommunikeres om elevernes trivsel på skolen og i fritidshjemmet i det omfang, mulighederne giver lov til det. Der samarbejdes på tværs af faggrupper om, at:
- Skabe et solidt fundament af fællesskab i og på tværs af klasser, så børnene møder hinanden med et åbent sind.
- Løse op for udfordringer, der opstår i samspil mellem børn og mellem børn og voksne.
- Danne gode og velfungerende klassefællesskaber, når børnene skal starte i skole og forinden har været i et indskolingsforløb i fritidsinstitutionen.
- Vi samarbejder med daginstitutionerne i klyngerne om overgangen fra dagtilbud til skole for at sikre, at børnene får den bedste skolestart.
- Vi udvikler et fælles sprog og en fælles viden om mobning mellem lærerne og pædagogerne på skolen.
|
Lærere, pædagoger og øvrigt personale på skoler, i fritidsinstitutionen og i -klubben samt elever
|
Lærere, pædagoger og øvrigt personale på skoler, i fritidsinstitutionen og i -klubben
|
Hele året
|
|
Eleverne
|
- Vi inddrager og opfordrer eleverne til at arbejde med klassernes trivsel og skolens antimobbestrategi.
- Vi inddrager eleverne i planlægningen af skolens aktiviteter og indsatser mod mobning.
- Vi opfordrer til lege/aktivitetsgrupper, så alle elever får besøg og selv besøger andre ud fra tanken om, at kendskab giver venskab. Vi påbegynder arbejdet omkring venskabsklasser mellem 0. og 3.årgang i kommende skoleår 2018/19
- For at styrke elevernes generelle sociale trivsel (herunder digitale trivsel), henvender skolen sig oprigtigt spørgende og nysgerrigt til elever, fx igennem klassetrivsel.dk, for at få belyst, hvad eleverne finder svært, og hvad de ønsker teamets hjælp til.
- Skolen arbejder løbende, på forskellige årgange, med digital dannelse for at styrke eleverne i at agere sikkert og hensynsfuldt på de digitale medier.
|
Elever
|
Elever
|
Hele året
|
|
På digitale medier
|
- Fra og med skolestart arbejder skolen med digital dannelse om, hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt over for hinanden på de sociale medier. Udover at bruge materiale om digital dannelse i undervisningen, som beskrevet ovenfor, bruges der inspiration fra fx Sikkerchat.dk, Medierådet, Sex & Samfund.
- Vi opfordrer forældrene til at vise interesse for og følge med i børnenes færd på de digitale medier og griber ind over for dårlig omtale af andre og dårlig opførsel, fx ved at bruge Din Digitale Vejviser. Skolen samarbejder med forældrene om elevernes trivsel ved at afholde forældremøder med fokus på digital dannelse.
- Skoleledelsen tager initiativer, som kan udvikle en fælles digital kultur på skolen. Kulturen tager naturligvis udgangspunkt i skolens værdier og virker rammesættende samt retningsgivende så digital mistrivsel undgåes.
- Vi arbejder med at eksplicitere de særlige forhold og opmærksomhedspunkter, som gør, at digitale problematikker ”stikker af” fra skolens generelle trivselspolitik.
- Vi tager aktivt stilling til, hvilke medarbejdere der har hvilke opgaver i forhold til foregribende og indgribende indsatser i relation til mistrivsel på de digitale medier.
|
Lærere, skolens ledelse, vejledere, pædagoger, forældre og elever
|
Lærere, skolens ledelse, vejledere og pædagoger
|
På møder og ellers hele året
|
|
Samarbejde med forældre
|
- Vi opfordrer til og forventer, at alle forældre er gode rollemodeller og taler positivt om klassens elever, forældre, lærere og pædagoger.
- Vi opfordrer til og forventer, at alle forældre støtter op om klassens trivsel ved at deltage i forældremøder, temamøder og andre fælles tiltag i klassen.
- Vi opfordrer til og forventer åbenhed omkring udfordringer og et fortroligt rum forældrene imellem.
- Vi har klassens trivsel, herunder trivsel på de digitale medier, som et fast punkt på alle forældremøder.
- Vi har temamøder for forældre til praktisk håndtering af trivsel og mobning, herunder digital mobning.
- Vi opfordrer til og forventer sociale fest- og fødselsdagsregler, der sikrer, at alle børn eller alle drenge/piger inviteres til arrangementer i klassen, og tilskynder eleverne til at deltage i hinandens arrangementer.
- Vi opfordrer til og forventer, at forældre har et øje på, at deres barn leger bredt i klassen og ikke altid med de samme. Børnene skal hjælpes til at udforske nye relationer.
- Vi er opmærksom på, at forældresamarbejdet er særlig vigtigt for at imødegå digital mobning, da denne form for mobning også foregår efter skoletid. Samarbejdet på tværs af hjem, skole og institution får derfor stor betydning.
- Vi opfordrer til og forventer, at skolebestyrelsen spiller en aktiv rolle i arbejdet med trivslen på skolen.
|
Lærere, pædagoger, skolebestyrelse og forældre
|
Lærere, pædagoger, skolebestyrelse og forældre
|
På møder og ellers året rundt
|
|
Særlige arrangementer
|
- Vi har 4 årlige trivselsdage bl.a. markerer vi Red Barnets initiativ om Skolernes årlige nationale trivselsdag Min Skole – min ven for at markere betydningen af elevernes trivsel. Det sker på tværs af årgange for at øge fokus på elevernes trivsel og inspirere og motivere til fællesskab og samhørighed.
- Vi har to uger om året (42 og 6), hvor hele skolen sætter fokus på trivsel.
- Vi sikrer, at skolens ritualer (i forbindelse med fx afgangsklassers sidste skoledag) ikke skaber hverken utryghed eller foragt.
- Vi deltager i nationale arrangementer om digital dannelse, som fx ”Uge Sex”.
- Vi har særligt fokus på at støtte klassers fællesskab i forbindelse med modtagelse af nye elever, klassesammenlægninger og skolesammenlægninger.
|
Lærere, elever, pædagoger og evt. fritidsinstitutionen og - klubben.
|
Lærere og elever
|
Særlige dage og uger om året
|
HÅNDTERING AF MOBNING
Husk at tiltag ikke skal rettes mod enkeltindivider, men skal rettes mod den destruktive kultur i klassen. Skolen sørger for at have den fornødne viden om, hvordan man forstår mobning og bedst muligt håndterer mobning på skolen.
Håndtering af mobning sker via tre trin:
- En analyse af problemet forud for valg af håndteringsstrategi.
- Planlægning af tiltag, herunder med fokus på, om man risikerer at udsætte allerede udsatte elever yderligere.
- Evaluering og opfølgning – hold øje med hvad det er, skolen gør. Der findes ingen ”quick fix”- løsninger på mobning.
Skolen skelner mellem initiativer, der er kortvarige og som har karakter af ”brandslukning”, og initiativer, der imødegår det bagvedliggende problem bag det konkrete tilfælde af mobning. Begge dele er nødvendige.
| |
SÅDAN HÅNDTERER SKOLEN MOBNING
|
DELTAGERE
|
ANSVARLIG
|
OPFØLGNING
|
|
Klassen/børnegruppen
|
- Vi har klasseaftaler om, hvordan man forholder sig til mobning.
- Vi opfordrer elever, der er tilskuere til mobning, til at gå til en voksen (en lærer fra klassens team, forældre, AKT-vejleder/inklusionspædagoger)
- Vi kommunikerer tydeligt med børn og forældre og involverer dem i arbejdet med at bryde uhensigtsmæssige mønstre og adfærd.
- Vi spotter opmærksomhedspunkter i den årlige nationale trivselsmåling, sætter målrettet ind og følger udviklingen.
- Vi inddrager ressourcecentret til afdækning af forløb, sparring og indsatser og tilbyder bistand i og uden for skolens regi.
- Vi er opmærksomme på, at mobning også kan ske på tværs af klasser og årgange. Mobning foregår ikke udelukkende i den enkelte klasse.
|
Lærere, pædagoger, AKT-vedlejdere/inklusionspædagoger, fagteam, forældre og elever
|
Lærere, pædagoger, AKT-vejledere/inklusionspædagoger og fagteam
|
Hele året
|
|
De involverede børn
|
- Vi lytter til den enkelte elevs oplevelse og anerkender, at alle har ret til at få deres oplevelse taget alvorligt og blive lyttet til. Skolen er opmærksomme på børns forskellige måder at ytre sig.
- Vi kommunikerer tydeligt, at fælles ansvar, værdighed og respekt er centrale elementer til at bryde uhensigtsmæssige mønstre.
- Vi involverer forældrene til de berørte børn i processen, fx klassen, årgangen eller lignende og informerer hele klassens forældregruppe. Det gøres på en tryg og fornuftig måde.
- Vi støtter eleverne i at indgå positivt i klassefællesskabet
- Vi er opmærksom på, at mobning aldrig skyldes det enkelte barn, men derimod bunder i problemer i fællesskabet.
|
Lærere, pædagoger, forældre og elever
|
Lærere, pædagoger og AKT-vejledere/inklusionspædagoger
|
Hele året
|
|
De involverede voksne
|
- Vi opfordrer forældre, der får kendskab til mobning, til at kontakte barnets lærer.
- Vi opfordrer fagpersoner, der får kendskab til mobning, til at kontakte elevernes lærer eller gå til skolens ledelse for sparring.
- Vi opfordrer klassens lærer, der får kendskab til mobning, til at gå til skoleledelsen for sparring.
- Vi opfordrer til konstruktiv og opbyggelig dialog om udfordringer på forældremøder og i andre møderegi. Der tales om håndtering af problemer og ikke om problembørn.
- Vi gør det meget tydeligt for både lærere, pædagoger, elever og forældre, hvad man gør, hvis man oplever problemer med mobning, herunder digital mobning. Det indebærer et overblik over, hvem man skal henvende sig til, og hvor man kan få hjælp – både internt og eksternt.
- Vi udarbejder en handleplan med konkrete tiltag indenfor 10 arbejdsdage, efter der er konstateret problemer med mobning eller det psykiske undervisningsmiljø.
- Vi informerer forældrene om, hvordan og hvor de kan klage over skolelederens afgørelse om eller håndtering af en mobbesag.
|
Lærere, pædagoger, forældre
|
Lærere, pædagoger og AKT-vejledere/inkusionspædagoger
|
Hele året
|
- Ledelsen prioriterer ressourcer og kommunikerer tydeligt skolens forventninger til et trygt og rummeligt børneliv med det formål at styrke elevernes trivsel, læringsmiljø og inklusion, og reducerer omfanget af elevernes fravær på skolen.
- Lærerne har et vedholdende fokus på at strukturere undervisningen, så den styrker klassens positive sociale bånd og bidrager til at opbygge og vedligeholde relationer, der giver tryghed og lyst til at samarbejde.
- Elevrådet er med til at sætte fokus på elevernes trivsel og udbrede kendskabet til skolens værdisæt, så alle elever ved, hvad de skal gøre. Eleverne inddrages løbende i arbejdet med trivsel på skolen og i arbejdet med skolens værdisæt og samværsregler. Eleverne gennemfører den nationale trivselsundersøgelse. Ledelsen og skolebestyrelsen evaluerer effekten af skolens tiltag for trivsel og imod mobning.
- Skolebestyrelsen sikrer revision af antimobbestrategien.
- Alle klasser opdaterer klassesamværsregler samt gennemgår skolens samværsregler ved skoleårets start.
|
Der skal udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter, at der er konstateret problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Handleplanen skal indeholde konkrete tiltag om, hvordan problemerne effektivt bliver stoppet og skal både forholde sig til hele børnegruppen og de direkte involverede parter f.eks.:
- Indførelse af ekstra tilsyn i skolegården.
- Skærpelse af fokus på fælles retningslinjer for god klasseledelse.
- Synlig ledelse med fokus på relationskompetence og inkluderende fællesskaber.
- Afholdelse af en temauge om trivsel/mobning for årgangen/hele skolen.
- Indsættelse af en ekstra lærer/pædagog i udvalgte timer.
- Lade klasserne udarbejde deres egne klasseprincipper for trivsel/at være en god kammerat/adfærd på de sociale medier eller det, eleverne selv finder aktuelt.
- Lave øvelser i klassen, der skaber dialog og refleksion over, hvilke udfordringer og opmærksomhedspunkter, der kan opstå, når man kommunikerer på nettet.
- Igangsættelse af forskellige fællesskabsfremmende aktiviteter i klassen.
- Sætte mobning og klassens trivsel på dagsordenen til forældremøder.
- Afholdelse af individuelle trivselsmøder med hver enkelt elev – eventuelt årligt eller halvårligt.
For at styrke indsatsen mod mobning i grundskoler og på ungdomsuddannelser, er Undervisnings-miljøloven ændret pr. 1.august 2017. Den nye lov har til formål at hjælpe skolen med at få
udarbejdet og gennemført et effektivt mobbeberedskab og sikre lokale løsninger på problemer med
mobning.
Derfor indeholder loven en model for, hvordan skolen skal reagere, hvis den vurderer, at der sker mobning eller lignende på skolen. Loven indeholder desuden en ny klagemulighed for elever, som også kan benyttes af forældre, hvis barnet er mindreårigt (under 18 år). Dvs. Ifølge de nye regler kan elever og forældre klage til ’undervisningsstedet’ over manglende reaktion på mobning eller manglende antimobbestrategi.
Da skolen har udarbejdet en antimoppestrategi (se ovenstående) er det kun denne klagemulighed og handleplan som beskrives her.
A.
- Forældrene skal enten mundtligt (fremmøde) eller skriftligt henvende sig, hvorefter forældre indkaldes til et møde, så skolen for et bedre grundlag, viden og uddybning af evt. en klage.
- Hvis skolen har vurderet, at der er tale om mobning, skal den indenfor 10 arbejdsdage fra forældre henvendelse lave en handlingsplan, som beskriver, hvordan mobningen bringes til ophør. Denne handlingsplanen revideres løbende efter behov og tager som udgangspunkt i skolens antimobbestrategi .
- Skolen skal også iværksætte eventuelle midlertidige ’her og nu’ foranstaltninger, som kan standse mobningen indtil handlingsplanen iværksættes. Det kan f.eks. igangsætte en pædagogisk proces i og omkring klassen/gruppen hvor mobningen foregår.
- Forældrene bliver som udgangspunkt inddraget i sager og arbejdet med handlingsplanen, da det giver skolen de bedste muligheder for at hjælpe med at standse mobningen og fordi den mobbede og dens forældre også kan have en aktiv rolle i handleplanen.
- Hvis forældrene ikke inddrages i arbejdet, skal skolen fortsat informere om handlingsplanens indhold og eventuelle midlertidige foranstaltninger.
- Hvis skolen vurderer, at der ikke er tale om mobning, har den frihed til at håndtere situationen på en måde som den finder hensigtsmæssigt.
B.
Hvis du er utilfreds med skolens vurdering og behandling af sagen, har du mulighed
for at klage til skolen.
- Du kan klage, hvis skolen ikke har opfyldt de fire handlepligter, der er i loven. Dvs. hvis skolen ikke har en forebyggende antimobbestrategi, herunder en strategi for håndtering af digital mobning, eller hvis den eksisterende antimobbestrategi ikke er egnet til formålet.
- Hvis skolen ikke har foretaget de midlertidige foranstaltninger, der er nødvendige for at standse mobningen, indtil handlingsplanen iværksættes.
- Hvis skolen ikke har udarbejdet eller gennemført en handlingsplan på baggrund af en henvendelse om mobning, eller at handlingsplanen ikke er tilstrækkelig.
- Hvis skolen ikke har informeret dig om, hvilke tiltag der er blevet vedtaget
C.
Forældrene skal beskrive, hvad de klager over. De kan klage mundtligt, f.eks. ved at arrangere et møde med skolen, eller skriftligt. Forældreklagen skal afleveres/gives til skolens leder.
Klagebehandlingen (varighed 14 arbejdsdage) vil føre til, at forældrene enten får medhold, delvist medhold eller ikke
medhold.
Forældrene kan i visse tilfælde opleve at få afvist sin klage uden at den er behandlet. F.eks.
hvis den ”klagene” ikke har del i forældremyndigheden eller hvis barnet ikke længere går på
skolen. Hvis man ikke er enig i afvisningen, har man mulighed for at tage direkte kontakt
til Klageinstans mod Mobning.
Man har altid mulighed for at trække din klage tilbage. F.eks. hvis skolen finder en
løsning, der virker, eller hvis problemet af andre årsager er stoppet.
1.
Medhold betyder, at den klageansvarlige giver dig ret i dine klagepunkter. Hvis du er enig i, at dine klagepunkter er imødekommet, skal skolen sætte initiativerne i værk. Det kan f.eks. være;
- at lave og gennemføre en tilstrækkelig handlingsplan for at standse mobningen eller sørge for, at en eksisterende handlingsplan bliver gennemført.
- at iværksætte de nødvendige midlertidige foranstaltninger for at stoppe
- mobningen.
- at kravet om en antimobbestrategi bliver opfyldt, og/eller at sørge for, at forældrene bliver tilstrækkelig informeret om de beslutninger, der tages.
2.
Delvis medhold, betyder, at den klageansvarlige kun er enig i dele af klagen.
- Hvis forældrene er tilfreds/enig med beslutningen og de indsatser skolen vil iværksætte,
- skal skolen sørge for at indsatserne bliver sat i værk.
- Hvis forældrene er uenig/utilfreds med planen, skal skolen sende klagen videre til Klageinstans mod Mobning i forhold til de punkter, som forældrene ikke får medhold i. Klageinstansen vil herefter vurdere, om skolen har gjort nok i situationen.
3.
Ikke medhold, betyder, at den klageansvarlige ikke giver forældrene ret i sine klagepunkter.
- men mener, at skolen har handlet, som den skulle efter de nye regler.
- Hvis den klageansvarlige ikke giver medhold i klagen, har den klageansvarlige pligt til at sende sagen videre til Klageinstans mod Mobning.
Når Klageinstans mod Mobning har færdigbehandlet sagen, sender den en skriftlig,begrundet afgørelse med informationer, der skal bruges i den f.eks. videre proces. Vedr. behandlingstiden henvises til Klageinstansen mod Mobning.
Links til inspiration:
Undervisningsministeriets Aktionsplan: ”Alle for en mod mobning”
Materialer og værktøjer opdelt på dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse
http://www.alleforenmodmobning.dk/
Red Barnet:
Organisationens arbejde på området, herunder gode råd og materialer
https://redbarnet.dk/vores-arbejde/mobning/
Red Barnet: Drop Mob
Skabelon og gode råd til antimobbestrategier
http://megafonen.redbarnet.dk/DropMob.aspx?ID=4615
Børns Vilkår
Organisationens arbejde på området, herunder gode råd og materialer
https://bornsvilkar.dk/fokus/mobning/mobning
Sex & Samfund: Destination Trivsel
Gode råd og materiale til forældre og gratis materialer til skoler
http://www.sexogsamfund.dk/sex-samfund/nyheder/nyhedsarkiv/nyhedsvisning/sex-samfund-skal-styrke-boerns-trivsel-og-laering-sammen-med-skoler-og-foraeldre.aspx?Action=1&PID=153829
UNICEF Rettighedsskoler
En UNICEF Rettighedsskole forener elever, forældre, lærere, forældre, lærere og andet personale i et fællesskab, der er baseret på alle de gode værdier, der står i FN’s Børnekonvention
https://www.unicef.dk/rettighedsskoler
Stine Kaplan
Adjunkt ph.d. fra DPU, Aarhus Universitet fra 2016 med fokus på mobning og interventioner
https://www.phmetropol.dk/kontaktos/medarbejdere/j/joergensen+stine+kaplan
Helle Rabøl Hansen
Ph.d., underviser og forsker i mobning, DPU
http://pure.au.dk/portal/da/hrh@dpu.dk
Heidi Spring
Foredragsholder og forfatter til fagbøger og artikler inden for inklusion, adfærd, læring og trivsel
http://www.heidispring.dk/
|
