Revideret d. 07/06-2025

Antimobbestrategi - Mangfoldige fællesskaber for alle børn og unge på Amager Fælled Skole

Hvad er mobning?

Mobning er gentagende udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Handlingerne kan godt være forskelligartede og foregå i forskellige rum. Konsekvensen bliver, at et barn, en ung (eller voksen) bliver udstødt af fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Mobning handler ikke om problembørn, men problemer i børnefællesskaber. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. For at undgå mobning skal der opbygges trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle.

Hvad betyder mobbelignende?

Begrebet mobbelignende refererer til adfærd og situationer, hvor én eller flere elever udsættes for en negativ eller ubehagelig adfærd, som ligner mobning, men som ikke nødvendigvis opfylder alle kriterier for egentlig mobning. Mobbelignende situationer er således episoder eller mønstre af negativ adfærd, hvor en eller flere elever gentagne gange føler sig krænket, ekskluderet eller dårligt behandlet, men hvor det ikke er klart, hvorvidt der er tale om en vedvarende og bevidst krænkelse fra én eller flere personer, så det ikke nødvendigvis opfylder alle kriterier for egentlig mobning. Det kan derfor være enkeltstående eller sporadiske hændelser, hvor eleven/ eleverne oplever adfærden som sårende, krænkende eller ekskluderende, men hvor der ikke er en egentlig intention om at skade. Mobbelignende adfærd kan udvikle sig til egentlig mobning, hvis det fortsætter over tid og bliver systematisk.

Hvad er digital mobning?

Begrebet digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende eller ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sociale medier. Digital mobning adskiller sig fra den ikke-digitale mobning på følgende punkter:

Der er en vis anonymitet ved de sociale medier, der skaber stor usikkerhed blandt eleverne, idet man ofte ikke kender afsenderen.
Den digitale mobning kan stå på i 24 timer i døgnet, og er ikke begrænset til kun at forekomme i skolegården i skoletiden.
Eksponeringen af den digitale mobning er særlig problematisk, fordi man ikke ved, hvor mange der har set de krænkende kommentarer eller billeder, og fordi man ikke altid kan slette dem igen.

For at undgå digital mobning, skal der opbygges trygge, tolerante fællesskaber uden for de sociale medier samtidig med, at elevernes digitale dannelse skal styrkes blandt andet gennem et skærpet fokus på de etiske dilemmaer, de kan støde på i det digitale rum samt på fornuftig færdsel på nettet.

Hvad er formålet med vores antimobbestrategi?

At alle elever trives og føler sig som en del af et trygt og mangfoldigt læringsfællesskab på Amager Fælled Skole

Hvad er vores mål med antimobbestrategien?

At forebygge og reducere mobning – både fysisk, socialt og digitalt.
At styrke elevernes trivsel og deltagelse i mangfoldige læringsmiljøer.
At understøtte digital dannelse gennem undervisning og samarbejde.
At skabe en kultur der er formet af tryghed, tolerance, respekt, rummelighed og handlekraft.

Hvordan forebygger vi mobning?

I vores forebyggelse af mobning har vi et generelt fokus på:

At opbygge og vedligeholde trygge og tolerante børnefællesskaber, hvor vi ser hinanden og det at være forskellige som en styrke for fællesskabet og skolens læring.
Vi tager fælles ansvar for, at alle oplever skolen som et rart sted at være og hjælper hinanden til at blive en del af fællesskabet, så ingen oplever, at de står uden for.
Vi anerkender og respekterer hinanden, og tager affære, når vi oplever eller erfarer mobbelignende adfærd eller mobning.
Vi beskytter børn og unge, der er udsatte, og vi tager os af de bagvedliggende problemer.
Vi reducerer omfanget af digital mobning og sørger for, at eleverne er trygge og ved, hvordan de skal agere på de digitale medier.

Samtidig er vi skærpet opmærksomme på, at mobning og mobbelignende situationer kalder på en helhedsorienteret indsats, som vi arbejder med i alle sammenhænge i skolen samt i samarbejdet med dagtilbud/ institutioner /klub:

I undervisningen

Fokus på læring med afsæt i anerkendelse, respekt og fællesskab og hvor fejl er et positivt læringspotentiale
Vi har viden om forskning, værktøjer og erfaringer mv. om antimobning både hos lærerne og pædagogerne, i ressourcecentret og i ledelsen
Vi lytter til den enkelte elevs oplevelse og er opmærksomme på forskellige børns måder og muligheder for at ytre sig.
Vi har gennem vores synlige samværsregler samt klasse og årgangsregler fokus på, hvordan vi møder hinanden anerkendende og respektfuldt i klassen, på årgangen og på skolen.
Vi har undervisningsforløb om mobning i alle klasser og inddrager relevante materialer bl.a. fra Fri for Mobberi, Destination Trivsel fra Sex & Samfund, Red Barnet og Børns Vilkår. Vi benytter os også af ekstern ekspertise og fælles nationale tilbud og arrangementer om trivsel og digital dannelse, som fx Nationale arrangementer som national trivselsdag i marts, ”Uge Sex” se yderligere i traditionskalenderen. Red Barnets: Mobningens ABC
Vi har fokus på børne- og ungeperspektiver og derigennem en skærpet opmærksomhed på elevernes stemmer og oplevelser.
Vi kommunikerer tydeligt og jævnligt til børn og forældre om klassens trivsel og sikrer et respektfuldt samarbejde med forældre i fælles alliance for at styrke klassernes trivsel.
Vi arbejder med videndeling og brug af ekstern ekspertise til fx at klæde hele det pædagogiske personale på i forhold til forståelsen af elevernes online ”livsverden” eller til forældresamarbejdet i klasser, som er ramt af problemer med digital mobning og mistrivsel.
Lærerne og pædagogerne videndeler om gode materialer og gode forløb, der fremmer elevernes trivsel og digitale dannelse og organiserer skolens viden om digital dannelse.
Lærerne og pædagogerne er opmærksomme på deres sprog, og hvordan de taler til hinanden, til forældrene, til eleverne og om eleverne.

I frikvartererne

Vi har fokus på, at alle elever har gode frikvarterer, og at de mindre elever altid har nogen af lege med, fx med hjælp fra periodevis legepatruljer.
Vi har synlige og tilstedeværende gårdvagter/tilsyn, så eleverne oplever sig trygge i frikvartererne og kan få hjælp til situationer, der kalder på hjælp fra voksne.
At høre til i et fællesskab og at deltage er et vedvarende fokus for alle elever i frikvartererne

Digital dannelse

Fra og med skolestart arbejder skolen med digital dannelse om, hvordan man møder andre anerkendende og respektfuldt på de sociale medier. Udover at bruge materiale om digital dannelse i undervisningen, som beskrevet ovenfor, bruges der inspiration fra fx Sikkerchat.dk, Medierådet, Sex & Samfund.
Vi opfordrer forældrene til at vise interesse for og følge med i børnenes færden på de digitale medier og at gribe ind over for dårlig omtale af andre og dårlig opførsel, fx ved at bruge Din Digitale Vejviser. Skolen samarbejder med forældrene, om elevernes trivsel ved at afholde forældremøder med fokus på digital dannelse.
Skoleledelsen tager initiativer, som kan udvikle en fælles positiv digital kultur på skolen. Kulturen tager naturligvis udgangspunkt i skolens værdier og virker rammesættende samt retningsgivende så digital mistrivsel undgås.
Vi arbejder med at eksplicitere de særlige forhold og opmærksomhedspunkter, som gør, at digitale problematikker ”stikker af” fra skolens generelle trivselspolitik.
Vi tager aktivt stilling til, hvilke medarbejdere der har hvilke opgaver i forhold til foregribende og indgribende indsatser i relation til mistrivsel på de digitale medier.

Eleverne

Vi understøtter eleverne i at arbejde med klassernes trivsel og skolens antimobbestrategi.
Vi inddrager eleverne i planlægningen af skolens aktiviteter og indsatser mod mobning.
Vi opfordrer til lege/aktivitetsgrupper, så alle elever får besøg, og selv besøger andre ud fra tanken om, at kendskab giver venskab.
Vi arbejder med venskabsklasser mellem 0. og 3.årgang
For at styrke elevernes generelle sociale trivsel (herunder digitale trivsel), henvender skolen sig spørgende og nysgerrigt til elever, fx igennem klassetrivsel.dk, for at få belyst, hvad eleverne finder svært, og hvad de ønsker teamets hjælp til.
Skolen arbejder løbende, på forskellige årgange, med digital dannelse for at styrke eleverne i at agere sikkert og hensynsfuldt på de digitale medier.

Samarbejde ml. skole og dagtilbud/fritidsinstitution/klub

Vi tilstræber en tæt kontakt mellem skole og dagtilbud/fritidsinstitution/klub om trivselsmæssige udfordringer og samarbejde om løsninger. Der bruges fx klasselogs og ugeplaner til at samarbejde, og der kommunikeres om elevernes trivsel på skolen og i fritidshjemmet i det omfang, mulighederne tillader det. Der samarbejdes på tværs af faggrupper om, at:

Skabe et solidt fundament af fællesskab i og på tværs af klasser, så børnene møder hinanden med et åbent sind.
Løse op for udfordringer, der opstår i samspil mellem børn og mellem børn og voksne.
Danne gode og velfungerende klassefællesskaber, når børnene skal starte i skole og forinden har været i et indskolingsforløb i fritidsinstitutionen.
Vi samarbejder med daginstitutionerne i klyngerne om overgangen fra dagtilbud til skole for at sikre, at børnene får den bedste skolestart.
Vi udvikler et fælles sprog og en fælles viden om mobning mellem lærerne og pædagogerne på skolen.

Samarbejde med forældre

Vi opfordrer til og forventer, at alle forældre er gode rollemodeller og taler positivt om klassens elever, forældre, lærere og pædagoger.
Vi opfordrer til og forventer, at alle forældre støtter op om klassens trivsel ved at deltage i forældremøder, temamøder og andre fælles tiltag i klassen.
Vi har temamøder for forældre til praktisk håndtering af trivsel og mobning, herunder digital mobning.
Vi opfordrer til- og forventer åbenhed omkring udfordringer og et fortroligt rum forældrene imellem.
Vi har klassens trivsel, herunder trivsel på de digitale medier, som et fast punkt på alle forældremøder.
Vi opfordrer til- og forventer sociale fest- og fødselsdagsregler, der sikrer, at alle børn eller alle drenge/piger inviteres til arrangementer i klassen, og tilskynder eleverne til at deltage i hinandens arrangementer.
Vi opfordrer til- og forventer, at forældre har et øje på, at deres barn leger bredt i klassen og ikke altid med de samme. Børnene skal hjælpes til at udforske nye relationer.
Vi er opmærksom på, at forældresamarbejdet er særlig vigtigt for at imødegå digital mobning, da denne form for mobning også foregår efter skoletid. Samarbejdet på tværs af hjem, skole og institution har derfor stor betydning.
Vi opfordrer til og forventer, at skolebestyrelsen spiller en aktiv rolle i arbejdet med trivslen på skolen.

Særlige arrangementer

Vi har 1 årlig trivselsdag bl.a. markerer vi Red Barnets initiativ om Skolernes årlige nationale trivselsdag Min Skole – min ven for at markere betydningen af elevernes trivsel. Det sker på tværs af årgange for at øge fokus på elevernes trivsel og inspirere og motivere til fællesskab og samhørighed.
Vi har to uger om året (39 og 6), hvor hele skolen sætter fokus på trivsel.
Vi sikrer, at skolens ritualer (i forbindelse med fx afgangsklassers sidste skoledag) bidrager til glæde
Vi deltager i nationale arrangementer om digital dannelse, som fx ”Uge Sex”.
Vi har særligt fokus på at støtte klassers fællesskaber i forbindelse med modtagelse af nye elever, klassesammenlægninger og skolesammenlægninger.

Hvilke 8 tegn på mobning eller mobbelignende situationer ser vi efter?

Når vi ser nedenstående tegn på mistrivsel, utryghed eller eksklusion griber vi straks ind:

Drilleri er ikke længere for sjov

Det er ikke gensidigt, én bliver ked af det.
Drillerier gentages og bruges til at ekskludere.
Gruppen griner, én føler sig til grin.

Konflikter kan ikke løses

De samme elever havner gentagne gange i konflikt.
Når det handler om personen – ikke sagen.
Ingen tør sige fra pga. magtubalance.

Systematisk eksklusion

Nogle inviteres sjældent eller aldrig med – fagligt eller socialt.
Eksklusion sker både fysisk og digitalt.
Mønstre, der gentager sig.

Utryghed i fællesskabet

Hård tone, kontrol og overvågning.
Elever, der tilpasser sig af frygt.
Trivslen er lav – også uden konkrete episoder.

Lav tolerancetærskel

Små forskelle i udseende, adfærd, tro eller forståelser accepteres ikke.
Gruppen afviser dem, der er "anderledes".
Et “dem og os”-mønster opstår.

Mangel på empati

Der tales eller handles uden omtanke.
- Ingen tør støtte dem, der bliver kede af det.
- Det vigtigste bliver at "passe ind".

Magtubalance

Få elever har stor social magt – andre underordner sig.
Særlige positioner blandt eleverne er fastlåste.

Ensomhed

En eller flere elever er ofte alene.
En eller flere elever regnes ikke med og overses
De nævnes sjældent og deltager ikke.
Isolation ses i både skole og online.

Hvordan vurderer vi de enkelte situationer?

Før vi sætter indsatser i værk, undersøger og vurderer vi situationerne gennem følgende 6 trin:

Beskrivelse af hændelsen
- Hvad skete der? Hvem var involveret? Hvor ofte?
Analyse af fællesskabet
- Hvordan trives klassen generelt? Har alle elever betydning i fællesskabet? Er der magtubalancer, en hård tone eller eksklusion? Er der særlige faktorer i og omkring fællesskabet, der er med til at opretholde situationen/ situationerne?
Sammenhold med de 8 tegn
- Matcher hændelsen ét eller flere af ovenstående tegn på mobning eller mobbelignende situationer?
Inddragelse af elever og voksne
- Tal med de berørte, øvrige elever, forældre og personale.
Yderligere undersøgelse?
- Er der noget, vi bør undersøge yderligere, inden vi vurderer situationen endeligt?
- Er der eventuelt noget i konteksten, som vi ikke har øje for? (Rammer, rutiner, regler eller tilgange?)
Sagen kategoriseres
1. Almindelig konflikt → Almindelig pædagogisk indsats
2. Mobbelignende situation → Handlepligt træder i kraft
3. Mobning → Handlepligt gælder. Indsatsen intensiveres

Hvilken systematik arbejder vi ud fra?

For at sikre en systematik i arbejdet med mobning eller mobbelignende situationer arbejder vi ud fra nedenstående struktur

1. Dataindsamling og analyse. Grundig undersøgelse og vurdering af relationer og situationer forud for valg af håndteringsstrategi

Dokumentation og orientering

Situationen dokumenteres.
Ledelse og relevante fagpersoner inddrages.
Forældre informeres ud fra en løsningsorienteret tilgang.

2. Planlægning af konkrete tiltag, der styrker tryghed og fællesskab med et særligt fokus på, om man risikerer at udsætte allerede udsatte elever yderligere.

Indsatser på fællesskabsniveau

Fokus på dynamikker – ikke enkeltpersoner.
Klasse- eller gruppeforløb sættes i gang.
Brug af trivselsforløb, lege, samtaler og samværsrutiner og regler.

Støtte til berørte elever

Elever, der er udsatte tilbydes støtte gennem samtaler
De elever, der bidrager til mobning får reflekterende samtaler, der bidrager til nye og andre forståelser og handlemuligheder

3. Evaluering og opfølgning – hold øje med hvad det er, skolen gør. Der findes ingen ”Qvick fix”- løsninger på mobning

Indsatser evalueres efter 1 til 4 uger og justeres og tilpasses efter behov
Trivselsmålinger og yderligere samtaler finder sted som opfølgning.

Hvornår og hvordan handler vi?

Når vi ser tegn på mobning eller mobbelignende situationer griber vi straks ind. Vi skelner her mellem initiativer, der er kortvarige og som har karakter af ”brandslukning”, og initiativer, der imødegår det bagvedliggende problem bag det konkrete tilfælde af mobning. Begge dele er nødvendige.

Der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter, at der er konstateret problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Handleplanen skal indeholde konkrete tiltag om, hvordan problemerne effektivt bliver stoppet og skal både forholde sig til hele børnegruppen samt de direkte involverede parter f.eks.:

Skærpelse af fokus på fælles retningslinjer for god klasseledelse.
Synlig læringsrumsledelse med fokus på relationskompetence og inkluderende fællesskaber.
Afholdelse af en temauge om trivsel/mobning for årgangen/hele skolen.
Indsættelse af en ekstra lærer/pædagog i udvalgte timer.
Klasserne udarbejder deres egne klasseprincipper for trivsel/at være en god kammerat/adfærd på de sociale medier eller det, eleverne selv finder aktuelt.
Lave øvelser i klassen, der skaber dialog og refleksion over, hvilke udfordringer og opmærksomhedspunkter, der kan opstå, når man kommunikerer på nettet.
Igangsættelse af forskellige fællesskabsfremmende aktiviteter i klassen.
Sætte mobning og klassens trivsel på dagsordenen til forældremøder.
Afholdelse af individuelle trivselsmøder med hver enkelt elev – eventuelt årligt eller halvårligt.
Indførelse af ekstra tilsyn i skolegården.

Hvordan forankres og evalueres antimobbestrategien?

Ledelsen sikrer ressourcer til indsatserne samt tydelig kommunikation og støtte.
Lærerne og pædagogerne strukturerer undervisningen med fokus på relationer.
Elevråd og skolebestyrelse spiller en aktiv rolle i trivselsarbejdet.
Klassen gennemgår skolens gode samværsrutiner og regler årligt.
Strategien evalueres årligt og revideres efter behov.

Klageadgang

Hvis forældre eller andre oplever, at der ikke reageres tilstrækkeligt, kan der klages i nedenstående rækkefølge:

Skolen kontaktes, så sagen kan blive vurderet, og der kan udarbejdes en handleplan

Forældrene skal enten mundtligt (fremmøde) eller skriftligt henvende sig til skolen, hvorefter forældrene indkaldes til et møde, så skolen får et bedre grundlag, viden og uddybning af evt. en klage.

Hvis skolen har vurderet, at der er tale om mobning, skal der indenfor 10 arbejdsdage fra henvendelsen udarbejdes en handlingsplan, som beskriver, hvordan mobningen bringes til ophør. Denne handlingsplan revideres løbende efter behov og tager udgangspunkt i skolens antimobbestrategi.

Skolen skal også iværksætte eventuelle midlertidige ’her og nu’ foranstaltninger, som kan standse mobningen indtil handlingsplanen iværksættes. Det kan f.eks. igangsætte en pædagogisk proces i og omkring klassen/gruppen, hvor mobningen foregår.

Forældrene bliver som udgangspunkt inddraget i sager og arbejdet med handlingsplanen, da det giver skolen de bedste muligheder for at hjælpe med at standse mobningen, og fordi den mobbede og dens forældre også kan have en aktiv rolle i handleplanen.

Hvis forældrene ikke inddrages i arbejdet, skal skolen fortsat informere om handlingsplanens indhold og eventuelle midlertidige foranstaltninger.

Hvis skolen vurderer, at der ikke er tale om mobning, har den frihed til at håndtere situationen på en måde, som den finder hensigtsmæssigt.

Der kan klages til skolens ledelse, hvis handleplanen ikke overholdes – svarfrist indenfor 14 dage

Hvis der er utilfredshed med skolens vurdering og behandling af sagen, er det muligt at klage til ledelsen.

Du kan klage, hvis skolen ikke har opfyldt de fire handlepligter, der er i loven. Dvs. hvis skolen ikke har en forebyggende antimobbestrategi, herunder en strategi for håndtering af digital mobning, eller hvis den eksisterende antimobbestrategi ikke er egnet til formålet.

Hvis skolen ikke har foretaget de midlertidige foranstaltninger, der er nødvendige for at standse mobningen, indtil handleplanen iværksættes.

Hvis skolen ikke har udarbejdet eller gennemført en handleplan på baggrund af en henvendelse om mobning eller, at handlingsplanen ikke er tilstrækkelig.

Hvis skolen ikke har informeret dig om, hvilke tiltag der er blevet vedtaget

Forældrene skal beskrive, hvad de klager over. De kan klage mundtligt, f.eks. ved at arrangere et møde med skolen, eller skriftligt. Forældreklagen skal afleveres/gives til skolens leder.

Klagebehandlingen (varighed 14 arbejdsdage) vil føre til, at forældrene enten får medhold, delvist medhold eller ikke medhold.

Forældrene kan i visse tilfælde opleve at få afvist klagen uden, at den er behandlet. F.eks. hvis den ”klagende” ikke har del i forældremyndigheden, eller hvis barnet ikke længere går på skolen.

Hvis man ikke er enig i afvisningen, har man mulighed for at tage direkte kontakt til Klageinstans mod Mobning.

Klage til den Nationale Klageinstans mod Mobning:

Som følge af opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område nedlægges Dansk Center for Undervisningsmiljø pr. 1. juli 2025. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) overtager i den forbindelse ansvaret for Den Nationale Klageinstans mod Mobning. Fra den 1. juli 2025 kan du finde mere information om Den Nationale Klageinstans mod Mobning, herunder hvordan du klager over mobning. https://www.uvm.dk/ministeriet/den-nationale-klageinstans-mod-mobning

For at styrke indsatsen mod mobning i grundskoler og på ungdomsuddannelser, blev Undervisning-smiljøloven ændret pr. 1.august 2017. Den nye lov har til formål at hjælpe skolen med at få udarbejdet og gennemført et effektivt mobbeberedskab og sikre lokale løsninger på problemer med mobning: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/316

Loven indeholder en model for, hvordan skolen skal reagere, hvis den vurderer, at der sker mobning eller lignende på skolen. Loven indeholder desuden en ny klagemulighed for elever, som også kan benyttes af forældre, hvis barnet er mindreårigt (under 18 år). Dvs. Ifølge de nye regler kan elever og forældre klage til ’undervisningsstedet’ over manglende reaktion på mobning eller manglende antimobbestrategi.

Hvad hvis man fortryder sin klage?

Man har altid mulighed for at trække sin klage tilbage. F.eks. hvis skolen finder en løsning, der virker, eller hvis problemet af andre årsager er stoppet.

Hvad betyder det, når man får medhold, delvis medhold eller ikke får medhold i sin klage?

Medhold i klagen

Medhold betyder, at den klageansvarlige giver dig ret i dine klagepunkter. Hvis du er enig i, at dine klagepunkter er imødekommet, skal skolen sætte initiativerne i værk. Det kan f.eks. være;

at lave og gennemføre en tilstrækkelig handlingsplan for at standse mobningen eller sørge for, at en eksisterende handlingsplan bliver gennemført.
at iværksætte de nødvendige midlertidige foranstaltninger for at stoppe mobningen.
at kravet om en antimobbestrategi bliver opfyldt, og/eller at sørge for, at forældrene bliver tilstrækkelig informeret om de beslutninger, der tages.

Delvis medhold i klagen

Delvis medhold, betyder, at den klageansvarlige kun er enig i dele af klagen. Hvis forældrene er tilfreds/enig med beslutningen og de indsatser skolen vil iværksætte, skal skolen sørge for at indsatserne bliver sat i værk. Hvis forældrene er uenig/utilfreds med planen, skal skolen sende klagen videre til Klageinstans mod Mobning i forhold til de punkter, som forældrene ikke får medhold i. Klageinstansen vil herefter vurdere, om skolen har gjort nok i situationen.

Ikke medhold i klagen

Ikke medhold, betyder, at den klageansvarlige ikke giver forældrene ret i sine klagepunkter.men mener, at skolen har handlet, som den skulle efter de nye regler. Hvis den klageansvarlige ikke giver medhold i klagen, har den klageansvarlige pligt til at sende sagen videre til Klageinstans mod Mobning. Når Klageinstans mod Mobning har færdigbehandlet sagen, sender der en skriftlig begrundet afgørelse med informationer, der skal bruges i den f.eks. videre proces. Vedr. behandlingstiden henvises til Klageinstansen mod Mobning.

Litteraturliste:

Undervisningsministeriets Aktionsplan: ”Alle for en mod mobning”

Materialer og værktøjer opdelt på dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse

http://www.alleforenmodmobning.dk/

Dansk Center for undervisningsmiljø DCUM

https://dcum.dk/populaere-temaer/mobning/

Red Barnet:

Organisationens arbejde på området, herunder gode råd og materialer

https://redbarnet.dk/vores-arbejde/mobning/

Red Barnet: Drop Mob

Skabelon og gode råd til antimobbestrategier

https://megafonen.redbarnet.dk/DropMob.aspx?ID=4615

Børns Vilkår

Organisationens arbejde på området, herunder gode råd og materialer

https://bornsvilkar.dk/fokus/mobning/mobning

Sex & Samfund: Destination Trivsel

Gode råd og materiale til forældre og gratis materialer til skoler

http://www.sexogsamfund.dk/sex-samfund/nyheder/nyhedsarkiv/nyhedsvisning/sex-samfund-skal-styrke-boerns-trivsel-og-laering-sammen-med-skoler-og-foraeldre.aspx?Action=1&PID=153829

UNICEF Rettighedsskoler

En UNICEF Rettighedsskole forener elever, forældre, lærere, forældre, lærere og andet personale i et fællesskab, der er baseret på alle de gode værdier, der står i FN’s Børnekonvention

https://www.unicef.dk/rettighedsskoler

Stine Kaplan

Ph.d. fra DPU, Aarhus Universitet fra 2016 med fokus på mobning og interventioner og lektor på Københavns Professionshøjskole

https://www.phmetropol.dk/kontaktos/medarbejdere/j/joergensen+stine+kaplan

Helle Rabøl Hansen

Ph.d., underviser og forsker i mobning, DPU

http://pure.au.dk/portal/da/hrh@dpu.dk

Heidi Spring

Foredragsholder og forfatter til fagbøger og artikler inden for inklusion, adfærd, læring og trivsel

http://www.heidispring.dk/