Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
afs
Mobil menu

SB referat maj 2019

Referat af skolebestyrelsesmøde, torsdag den 9. maj kl. 17.00–20.00

 

Deltagere: Forældrerepræsentanter: Anders, Anita, Malene, Britt.

Medarbejderrepræsentanter: Morten.

Ledelse: Torben og Rebekka (referent).

 

Afbud: Anne Katrine, Lisa, Dorthe, Maria (forældrerepræsentanter), Signe (medarbejderrepræsentant), Sophus (elevrepræsentant).

 

 

Pkt. 1. Valg af ordstyrer

Torben er valgt som ordstyrer.

 

Pkt. 2. Orientering vedr. SB – repræsentation (O&B) ledelsen/SB

Jason har i marts måned meddelt Torben, at han har valgt at trække sig som suppleant.

 

Pkt. 3. Status på ledelsen + ansættelse af afdelingsleder (O) Ledelsen

Vi har haft ansættelsessamtaler vedr. afdelingslederstillingen. Vi modtog 27 ansøgninger, og vi havde indkaldt 6 kandidater til første samtale og 3 til anden samtale. Det var et enstemmigt ansættelsesudvalg som valgte at pege på David Nielsen, som på nuværende tidspunkt er ansat på Sortedamskolen. Han har 13 års erfaring og er uddannet lærer og er i gang med Københavns Lederuddannelse (LUP). Han er 37 år gammel. Vi havde et ønske om, at han kunne starte den 1. juni, men da han skal føre to klasser til eksamen, starter han først den 1. august 2019. Referencer har været positive. SB godkender indstillingen fra ansættelsesudvalget.

 

Det, at David først starter den 1. august og Charlotte (udlånt fra Lergravsparken) stopper pr. 1. juni, da hun har fået en souschefstilling på en anden skole, har gjort, at vi i ledelsen har talt om, hvad vi gør i juni måned, da vi kunne tænke os at få hjælp udefra. Torben er glad for at komme tilbage, selvom det er svært. Det er langsom optrapning, hvorfor vi jo fortsat er underbemandet i ledelsen.

 

Pkt. 4. Nyt fra elevrådsformand, evt. præsentation af nyt medlem (I)

Dette punkt udgår, da elevrepræsentant ikke er til stede til dette møde.

 

Pkt. 5. Senest orientering & info om det kommende byggeri & genhusning (Fast pkt.) (O&D) 10 min. Ledelsen/SB

Vi var blevet lovet endelig deadline for byggeriet i starten af maj, hvilket de har overholdt, og vi har fået at vide, at der fortsat kun er 6 ugers forsinkelse. Så det ser ud til at holde i forhold til nedpakning og flytning i sommerferien, hvilket vi er glade for.

 

Vi er derudover i gang med at undersøge alarm/ringeanlæg, hvor der er nogle udfordringer.

I forhold til passagen på svalegangen, ser det ud til, at der også bliver en passage nede ved stikvejen. Der er fortsat en udfordring i forhold til passagen ved Madskolen.

I juni måned begynder man allerede at lukke toiletbygningen ned, således at støjende arbejde er i starten af sommerferien og ikke først i august.

 

Aktion: Det kan godt betyde, at vi skal kigge på toiletforholdene for eleverne i de sidste uger af juni.

 

Medarbejderrepræsentant gør opmærksom på, at der er forvirring blandt personalet, primært på 3. årgang, i forhold til hvor hvilke elever skal være næste skoleår i forhold til Nordbygningen og pavillonerne.

 

Aktion: Det tager ledelsen med videre, således alle ved, hvor eleverne skal være.

 

Medarbejderrepræsentant spørger, om der bliver et ordentligt tekøkkenet i den nye Nordbygning . Vi får ikke noget større køkken, men det er større end hvad funktionsprogrammet egentlig havde lagt op til.

 

Aktion: Ledelsen vil henvende sig til byggeriet og få et konkret svar på, hvordan tekøkkenet kommer til at se ud.

 

Pkt. 6. Ændring af skoledistrikter 2020-2021 (O&D) 15 min. Ledelsen/SB – se bilag

Der er høring omkring ændring af skoledistrikterne for 2020/2021. Denne ændring har ingen konkret betydning for os. Kort handler det om bydelen Ørestad, hvor man det kommende år på Kalvebod skole har 5.spor til 0.klasse, en skole som er bygget til 3 spor.

 

I den mellemliggende periode kan man blive optaget på enten Kalvebod eller Ørestad, som står for optaget af de spor, indtil at den nye skole bliver bygget.

 

Ud over den nye skole kan man allerede nu i beregninger se, at der kommer til at mangle en skole med to spor i 2028. I Amagerbladet er der en artikel omkring skoledistrikterne.

 

I forhold til AFS er der som sagt ikke været nogen ændring. SB vil dog gerne alligevel lave et høringssvar, som vi også gjorde sidste år, for allerede nu at gøre politikkerne opmærksom på befolkningstilvæksten.

 

Aktion: Bestyrelsen laver et udkast til et høringssvar så det bliver sendt ind inden fristen for høringssvar er 5. juni.

 

Derudover har Børn- og ungeudvalget besluttet at nedsætte et udvalg, som skal kigge på skolestruktur og ikke skoledistrikt. Skolestruktur betyder, hvordan man laver skoler, eksempelvis som Højdevangen, som er udskolingsskole.

 

Pkt. 7. Budgetopfølgning jf. årshjulet (O&D) 10 min. Ledelsen/SB

Punktet udskydes til juni mødet, hvor vi i forvejen har budgettet på. De penge, som vi har i overskud fra 2018, får vi nu i maj 2019.

 

Pkt. 8. Info og status jf. årshjulet

 

  1. Medarbejdertrivselsmåling
    Vi har i ledelsen og TRIO læst denne, men har ikke drøftet den endnu. Der er MED-møde den 16. maj, hvor punktet drøftes. Svarprocenten er meget høj. Medarbejderne skal i undersøgelsen forholde sig til forskellige temaer. De tre steder som er udslagsgivne nedadgående er: ”Læring og udvikling” hvor vi er faldet 0,9 point, ”Sundhedsfremmende” hvor vi er faldet 0,6 procentpoint - her ligger vi dog fortsat over gennemsnittet af skolerne og BUF i København. ”Det fysiske arbejdsmiljø er faldet 0,5 procentpoint. Alt dette giver mening.
    Aktion: Ledelsen vender tilbage, når det har været drøftet videre med ledelsen, trio og MED.
     
  2. Status på elevfravær (bilag vedlægges)
    Ledelsen orienterer omkring fraværet på skolen generelt set i forhold til resten af København. og landsplan. Indskoling og mellemtrinnet rammer vi det kommunale niveau, men vores udskoling ligger over København. Ved det ulovlige fravær ligger vi under det kommunale niveau i indskolingen og på niveau på mellemtrinnet, men højere i udskolingen. Vi kan se ”Kom glad i skole”-projektet, som vi har lavet med sundhedsplejerskerne, giver en positiv respons, og vi kan se at gør en forskel.
     
    Vi kan dog fortsat se, at vi skal have fokus på det. SB gør opmærksom på, at forældrene også har et ansvar for fraværet.
     
  3. Trivsel og nationale test
    Lige nu er vi i gang med den nationale trivselsundersøgelse. Hvorfor vi ikke kan sige noget om det endnu. Vi kan ikke give en status på nationale test, da testogprøver (siden hvor vi kan se resultaterne) er lukket ned pga. afgangsprøverne. Punktet kommer derfor på ved et senere møde.

 

Pkt. 9. Bordet rundt & Nyt fra; 20 min. (D)

 

  1. Personale/medarbejdere
    Nedpakning fylder meget for de fleste efterhånden. Fagfordelingen fylder også – hvad skal vi lave næste år.
  2. SB
    Anders vil gerne have lavet et skriv ”Året der gik” til hele forældregruppen op til sommerferien.
  3. Ledelsen
    Vores koloni er kommet op at stå. Det der har været udfordringen igen i år er, at 105 elever havde søgt og der er plads til 60 elever. 0.-2. årgang er derfor blevet fravalgt, men i år er det også gået ud over 3. klasse, så ikke alle er kommet med fra denne årgang, da vi prioriterer de ældste klasser.
    Madskolen lukker ned den. 14. juni pga. nedpakningen og ombygning. Åbner først op igen, når byggeriet er færdigt.
    Stillingsopslag til lærerstillinger er oppe nu. Vi søger 5 lærere i alt.
    Folketingsvalg den 5. juni er jo godt i forhold til at skolen er lukket. Men vi havde idrætseksamen den 6. og 7. juni, så vi er derfor blevet nødt til at rykke vores eksaminer.
    Da der jo også er EP Valg den 26. maj bliver vores idrætssal lukket i dagene mellem de to valg, hvilket også giver udfordringer for vores 9. årgang, som jo også skal have tid til at øve op til eksamen.
     

 

 

Næste møde:

Ledelsen sender et oplæg ud for SB-møder i kommende skoleår op til næste møde. Ledelsen er opmærksom på at møderne skal fordeles forskellige dage. Medarbejderrepræsentant gør opmærksom på, at de ønsker tirsdag.

 

Trivsel og nationale test – rykkes til juni måned

 

Elevfravær – ønskes at have dette på i august/september

Dokumenter

SB referat maj2019.pdf

Shape Created with Sketch.