Dato: 25. august 2025 Tidspunkt: 13.00 – 16.00

 Deltagere: Skolebestyrelsesmedlemmer og forældrerepræsentanter: Dorthe B. Frederichsen, Jens R. Andersen og Stine Chahid Lærerrepræsentanter: Tina Else Aabo og Antoinette Zamroud Elevrepræsentanter: Ellen, Arthur og Johan Souschef: Claus Simonsen Skoleleder: Trine Borch Områdechef: Svend Alleslev Områdekonsulent: Magnus B. Spenner (ref.

1. Velkomst og præsentationsrunde 

2. Opfølgning på seneste skoleudviklingssamtale Læseindsats: Skolen har videreført indsatsen for elever med læse- og skrivevanskeligheder. Der er gennemført særligt tilrettelagte forløb med to lærere til ordblinde-elever og elever i risiko. Screeningspraksis er fastholdt, og strukturen er justeret, så undervisningen altid ligger samme sted og tidspunkt, hvilket har øget stabilitet og fremmøde. Skolens læsevejledere er nu færdiguddannede. Skolen har desuden fået godkendt en ansøgning og fået bevilget 120.000 kr. til at opdatere skolens bibliotek og bogsamling, for at få det gjort mere indbydende og tilgængeligt at læse – særligt med fokus på mellemtrin. Elevrepræsentanterne fortæller, at de oplever, at der er sket en forandring med biblioteket og bogudvalget – der er kommet flere spædende bøger til, hvor bøgerne føltes gamle og kedelige. Derudover oplever eleverne mere struktur omkring biblioteket, hvor de nu har faste bibliotekstidspunkter og medarbejdere og lærere, der kan hjælpe dem med at finde spændende bøger. Forældresamarbejde og inddragelsesstrukturer: Et fortsat fokusområde både skolen. Ledelsen oplever mange gode samarbejdssituationer, men også tilfælde hvor det ikke lykkes. Der er behov for tydeligere forventningsafstemning, klare procedurer og en styrket inddragelse af samarbejdspartnere – herunder skolebestyrelsen. Skolen vil arbejde på at gøre både ”hvorfor” og ”hvordan” mere synligt i dialogen med forældrene. Ift. anti-mobbestrategien var der input til, hvad den skulle indeholde sidste skoleår. Den er næsten klar til at kunne blive godkendt i skolebestyrelsen. 

3. Skolens forandringsmodel Skoleleder, Trine, fremviser skolens forandringsmodel, som er en treårig plan for skoleudvikling. Skolens har tre overordnede udviklingspunkter på skolen er: - Løfte elevernes faglighed i dansk og matematik - Datainformeret praksis - Inddragelsesstrukturer på alle niveauer med skolens interessenter Under disse tre hovedpunkter ligger der yderligere fem målsætninger, der skal hjælpe med at understøtte udviklingen: - Undervisningen skal være struktureret og velplanlagt med klare mål og varierede arbejdsformer, hvor eleverne de mest aktive deltagere. Gennem hele timen skal læreren facilitere læringsprocessen, så eleverne udfordres i deres nærmeste udviklingszone - Læringsmiljøet er trygt og elevernes engagement og trivsel er styrket og de er aktivt deltagende i undervisningen - Fællesskaberne på skolen er styrket - PLF udvikler og forbedrer lærernes undervisningspraksis gennem systematisk samarbejde, deling af viden og fælles refleksion over undervisningsmetoder og – strategier - Skolen tager ansvar for et styrket professionelt samarbejde med forældrene om børns læring, trivsel og dannelse Disse punkter og målsætninger er også noget ledelsen vil berøre i løbet af samtalen.

4. Nationale overgangstest Skoleleder Trine Borch præsenterer resultater for nationale overgangstest. Fokus er særligt på skolens resultater sammenlignet med den socioøkonomiske reference, hvor man sammenligner de reelle resultater, med de resultater man kunne forvente, at eleverne vil opnå. Her viser det sig, at skolen i sin helhed klarer sig forventeligt. Der er kun to dele, der her skiller sig ud: - Dansk, læsning 3. årgang (24/25) klarer sig bedre end forventet. - Matematik, 7. årgang (24/25) klarer sig dårligere end forventet. Områdechef nævner, at det interessant, at 8. årgang matematik havde en meget lav deltagelsesprocent (68,2%), hvor alle andre prøver og årgange ligger med en deltagelsesprocent mellem 94,9%- 98,6%. Ledelsen forklarer, at der generelt har været udfordringer med fravær på den pågældende årgang og så har de også oplevet nogle tilfælde af, at forældre har holdt eleverne hjemme da de ikke ville have, at eleverne skulle tage prøverne. I forlængelse af ovenstående resultater fortæller ledelsen, at de arbejder med flere ressourcer til tovoksentimer på mellemtrin og i udskoling. Det er generelt co-teaching forløb for lærere og pædagoger, hvor der også bliver sat ressourcer af til forberedelsestid og skemalægning – men det er en stor og udfordrende proces. 

5. Folkeskolens afgangseksamen Souschef Claus Simonsen præsenterer punktet: Hver enkelt fag/fagdisciplin gennemgås med henblik på snit og antal elever, der ikke opnår mindst 02. I dansk er eleverne mest udfordrede i læsning og retskrivning, hvor de også er udfordret i de to matematikdiscipliner. Samme tendenser ses generelt København. I engelsk er der sket et markant hop i karaktererne og der er helle ikke nogen elever, der får under 02. Skoleledelsen lægger op til en drøftelse i plenum, om hvilke årsager, der kan være til, at elever ikke opnår minimum 02 i deres afgangseksamen. Tilbagemeldingerne er lidt forskellige rundt om bordet men generelt er teserne, at det bunder i fravær/sygdom, mistrivsel, kognitive udfordringer og/eller manglende motivation. Ledelsens egne teser var bl.a.: nye elever, kulturel betydning, kognitive udfordringer, fravær, mistrivsel. Skoleledelsen undersøgte teserne ved de elever, der ikke havde bestået. Det viste sig, at seks elever hverken havde fravær, trivselsudfordringer eller markante faglige udfordringer. De interviewede eleverne med henblik på at undersøge det. Her viste det sig fire gennemgående årsager: - Eksamenspres - Allerede indskrevet på ungdomsudd. eller efterskole – kan ikke se ideen - Forstod ikke den pågældende prøve - Manglende motivation Disse punkter kommer ledelsen til at være obs på at få flettet i klar-til-prøve forløb. Udover ovenstående overraskede det også ledelse, at eleverne kan have udfordringer ved at forstå sammenhængen mellem specielle uger/forløb og det faglige indhold, der kan bruges videre. Her vil der være større fokus på at gøre det synligt for eleverne og inddrage dem i højere grad. Lærerrep. fortæller, at de forsøger at bruge trivselsrapporten aktivt ind i planlægningen af læringsforløb – her er der ofte fokus på elevinddragelse.

6. Elevtrivsel Skoleleder Trine fremviser tal fra den nationale trivselsrapport Områdechef spørger ind til 3. årgang, hvor der er sket en markant positiv fremgang i flere af spørgsmålene. Skoleleder reflekterer over, at der har været en del stabilitet på årgangen, hvilket kan have haft en positiv effekt. Derudover peges der på, at der sker et lidt negativt skift i besvarelserne fra BH-klasse til 1. klasse – hvad kan det være? Her peger ledelsen på, at overgangen fra BH-klasse til 1. klasse generelt er udfordrende for mange børn – nye fag, nye lærere, større fagligt fokus, mm. Ift. spørgsmålene om man bliver drillet eller føler sig alene, så er dem der svarer mest negativt på spørgsmålet steget en lille smule og det er noget ledelsen er opmærksomme på. Lærerrep. fortæller, at de gennemgår trivselsresultater på teammøder på klasse- og årgangsniveau. Herfra vurderer de, hvor der skal være en særlig opmærksomhed i det kommende skoleår. Skoleleder følger op med at sige, at der laves en handleplan for hvert årgangsteam, så de kan se, hvad der skal være særlig fokus på. Den anden lærerrep. fortæller, at de generelt gennemgår spørgsmålene med børnene for at få begrebsafklaring på plads. Bestyrelsesrep. spørger lærerne ind til, hvordan lærerne oplever punktet omkring ro og orden. Det opleves, at vikartimer kan betyde meget ift. at skabe dage/uger med uro og støj.

7. Elevfravær Når fraværet kommer over 10% begynder det at have en betydelig påvirkning på skolegangen – det svarer ca. til et skoleår, hvis det er hvert år en elev går i skole. Generelt ses, det at udskolingen er præget i høj grad af fravær. Der spørges ind til, hvilken slags fravær der er på spil. Her er svaret, at det mest er sygdom, men der generelt også er ulovligt og ekstraordinært fravær (bl.a. ferie). Ift. ferier uden for de planlagte skoleferier, fortæller skoleledelsen, at de tænker, at de skal være tydeligere i, hvad det betyder for det sociale og faglige spil i klassen. 20 % eller mere fravær – 8. årgang havde sidste skoleår 20%, der havde 20% fravær eller mere. Det er noget ledelsen og lærerne er opmærksomme på, da det påvirker både lærings- og det sociale miljø i en klasse, at det er sjældent at alle elever er samlet. Områdechef understreger, at man selvfølgelig ikke skal moralisere, men skolen har en pligt til at vurdere, om det er godt for barnet eller ej, at skulle være fravær Der er et samarbejde med ressourcepædagoger ift. kan man tilbyde en alternativ løsning for børn, der døjer meget med fravær. Der bliver arbejdet med et særligt morgenbånd for disse elever på Amager Fælled Skole. Eleverne nævner, at de også oplever, at det kan være ofte, at der ikke er fuldtallige klasser. Det er en udfordring rent fagligt – det kan være svært at have gruppearbejde, når eleverne kommer lidt ind og ud af grupperne.

8. Selvvalgt punkt - Professionelle læringsfællesskaber og samarbejdet med Arbejdsmiljø København Med udgangspunkt i skolens strategiske program og målsætninger om at løfte elevernes faglighed, datainformeret praksis og inddragelsesstrukturer, er der sat fokus på at styrke det professionelle læringsfællesskab. Personalet har efterspurgt et øget fokus på teamsamarbejdet, og skolen har derfor indgået et samarbejde med Arbejdsmiljø København (AMK). Formålet er at give lærerteams et fælles afsæt, tydelige rammer og en teamkontakt, der kan understøtte samarbejdet gennem skoleåret. Dagen med AMK skal desuden give medarbejderne metoder til at håndtere uenigheder og uoverensstemmelser konstruktivt. Det overordnede spørgsmål for skolen er, hvordan fokuserer vi på det der betyder noget – læring og trivsel – frem for drift, mm. Lærerne føler at driften hele tiden tynger og derfor bliver de pædagogiskeog didaktiske drøftelser udskudt. Der er nogle forskellige værktøjer, der har været arbejdet med og det er noget som teams stadigvæk øver sig på og arbejder med. Her er det bl.a. med fokus på at holde øjnene på bolden, så man ikke snakker ud ad tangenter til de møder der er. Fokus på co-teaching betyder også flere mennesker i en samlet planlægning og det betyder også, at der er flere holdninger til alle emner, hvilket gør, at teams skal være endnu mere obs.

9. Selvvalgt punkt - Indflydelse og medansvar på alle niveauer (inddragelsesstrategier) Skoleledelsen deltager i et kursusforløb med Bo Vestergård og Bo Kønskov om betydningen af indflydelse i arbejdet og vigtigheden af tydelig rammesætning. Medarbejderne skal på en miniworkshop, som handler om beslutningsprocesser der opleves meningsfulde og retfærdige. Det skal de fordi skolen vil blive bedre til at rammesætte mulighedsrummet, men også begrunde vores valg som skole, både overfor forældre og for medarbejdere. Ledelsen ønsker at styrke medarbejdernes oplevelse af indflydelse og samtidig sikre klare rammer, der skaber retning og fælles forståelse. Skoleledelsen lærte bl.a., at inddragelse ikke må ske for tidligt eller sent. For tidlig inddragelse gør rammerne diffuse og gør indholdet mindre brugbart.

 10. Evt. a. Juniormesterlære Forældrerep. spørger ind til juniormesterlære og hvor mange fra skolen der deltager. I øjeblikket er der to elever i 8. klasse klasse, der er i juniormesterlære. Skolens indsats, Vendepunkt, går ind og understøtter de fag, der mangler. De skal op i DK og MAT og valgfag og valgfag – de kan vælge, hvis der er andre fag, de vil op i. Der har været udfordringer med at finde praktikpladser ift. deres rolle med undervisning og det tilsyn der skal føres. Det er der flere firmaer der melder fra på. 

11. Afslutning Temaer der bl.a. kan følges op på næste år

- Status på arbejder med skole strategiske plan 

 -Tovoksentimer på mellemtrin og udskoling 

- Arbejdet med elever der ikke opnår 02

 - Opfølgning på årgange med højt fravær 

- Status på professionelle læringsfællesskaber og samarbejdet med Arbejdsmiljø København 

- Status på arbejdet med inddragelse og medbestemmelse 

Afslutningsvis takkes der for en god skoleudviklingssamtale