Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
afs
Mobil menu

Idegrundlag

Madskolen på Amager Fælled Skole

 

Idegrundlag

Vi vil udfordre madkulturen og skubbe til normerne, politikerne, forældrene, eleverne – og til os selv.

Det gør vi fordi mad, ikke bare er mad. Mad er kultur, opdragelse og fællesskab. Måltidet er det vi samles om, som føder nærvær, sanselighed og glæde.

Vi vil gøre oprør med generationers madpakke- og frikvarterskultur på skolerne, hvor det er mere reglen end undtagelsen, at der hverken er plads til eller tid til maden.

Vores visioner & mål

  • En vision om en glad og sund madkultur på skolen, hvor omdrejningspunktet er fællesskab og tid til måltidet.
  • Vi ønsker desuden at vi med vores madskole skaber diversitet og forskellighed inden for skolemaden, og at der skabes optimale muligheder for kulinariske udfoldelser og for dannelse af ny madkultur. 
  • Vi ønsker at understøtte elevernes lyst og madglæde. Vi lærer dem de vaner der skal til for, at kunne træffe sunde valg og hermed øge chancen for bedre livskvalitet uanset kultur og religiøsitet.
  • Madskolen er stedet, der ønsker at mad, maddannelse og sundhed skal indtage en central plads i skolens hverdag.
  • Madskolen skal vise andre vejen og være et kreativt værksted, hvor man eksperimenterer med udfordringer og muligheder og nye veje.
  • Madskolen skal være et sted hvor teori & praksis kan spille sammen på en ny og anderledes måde og hvor fagligheden styrkes i forhold til mad, sundhed, kost, madlavning, produktion, bæredygtighed, sociale kompetencer m.v.
  • Madskolen skal være et sted hvor eleverne lærer at rumme hinandens forskelligheder omkring det fælles arbejde, ikke mindst fordi de har brug for hinanden til at løfte opgaven.
  • Når eleverne er i køkkenet, arbejder vi tværfagligt, og kobler noget af det køkkenfaglige sammen med de emner de har i fag som dansk, det naturvidenskabelige, idræt, historie og madkundskab.