Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
afs
Mobil menu

SB referat oktober 2021

Møde i skolebestyrelsen, torsdag den 28. oktober kl. 17.00 – 20.00

 

Til stede:

Forældre: Dorthe, Malene, Asta, jens, Brit, Mads

Elever: Lauritz

Medarb.: Morten, TinaElse

Ledelse: Torben TJ, Jan JSN, Dorte DH (ref)

 

Fraværende: Anders, Vibeke, Stine, øvrige elevrådsrep.

 

Referat

 Pkt. 1. Valg af ordstyrer & evt. kommentar til seneste referat fra SB- møde den 28.09.21

Ordstyrer: Malene.

Bemærkninger/rettelser til referatet: ingen.

 

Pkt. 2. Kort status/info fra ledelsen (O) 5 min. Ledelsen

Udgår

 Pkt. 3. Nyt fra elevrådet (O&D) 10 min.

Der har været et elevrådsmøde siden sidste SB-møde. Her afprøvede man en ny form, hvor man inddelte sig i grupper, som hver drøftede forskellige punkter – herefter samlede man op og drøftede videre. Det fungerede godt, men man er stadig på ide-plan.

Næste elevrådsmøde skal handle om, hvordan man kan tage ideer videre til handletiltag – mødet er inden næste skolebestyrelsesmøde. TJ opfordrer elevrådet til at prioritere i ideerne.

 

SB nævnte, at man gerne vil drøfte med elevrådet, hvordan skolens egen matrikel kan gøres mere attraktiv, så de større elever bliver på skolens område i pauserne.

Elevrådet bemærkede, at man er klar over, at der er mange elever, der opholder sig ved Norgesgade – men også en del, der går i Rema i pauserne.

 Pkt. 4. Seneste Nyt fra KKFO (O&D) Jan/SB 10 min.

KKFO og indskolingen mødtes til fælles møde i slutningen af september. Det var et progressivt møde, hvor lærere og pædagoger drøftede, hvordan de kan sikre kontinuitet og fælles pædagogisk retning i arbejdet om børnene i indskolingen.

SB-medlem opfordrede til endnu mere samarbejde – ikke mindst i forbindelse med de helt nye skolestartere – ml. børnehaveklasselederne og KKFO’en.

 

Pkt. 5. Seneste orientering & info om COVID (Fast pkt.) (O&D) 10 min. Ledelsen/SB

TJ informerede om, at der er en revideret teststrategi ved smittetilfælde (0-dags test samt PCR-test på hhv. 4. og 6. dag, men ingen hjemsendelse).

På skolen har vi endvidere fast testdag på mandage, hvilket gælder frem til 17.12.2021 på AFS.

Vi er varslet om, at der indenfor 14 dage kan ændres på testsystemet i tilfælde af at smittebilledet ændrer sig.

 På AFS har vi ingen smittetilfælde på nuværende tidspunkt. For nogle uger siden har vi haft en del lokale udbrud – bl.a. på vores 5. årgang.

 På skolen har vi opfordret alle medarbejdere til fortsat at opretholde de anbefalede hygiejneretningslinjer i forhold til elever og kolleger.

    SB spørger til hvor mange, der anvender testtilbuddet på skolen. TJ svarer, at der den første uge var relativt få elever, der havde sygesikringskort med, og derfor var der ikke mange, der blev testet. Vi antager, at der gennemsnitligt er 15-16 elever pr. klasse på 5.-9. klassetrin, der lader sig teste.

 Selve testrutinen foregår i et system, hvor hver årgang/klasse har et testtidspunkt. Lærerne følger klassen til test på det givne tidspunkt.

   

Pkt. 6 Info og status jf. årshjulet (O&D) 15 min. Ledelsen/SB

 Status på økonomi/budget (3. prognose) og investeringsønsker (se bilag)

  1. Fremsendt bilag ”Ledelsesinformation vedr. økonomiopfølgning – 3. prognose” blev uddybet. Der er bestilt klasse-møbler (2 sæt) samt lT-udstyr.
    SB ser positivt på, at der arbejdes på at lave en mere konkret og gennemsigtig opgørelse over den budgetpost, der handler om ”øvrig drift”, og som er den post, som SB reelt har mulighed for at drøfte forvaltningen af.
    Aktion: Det prioriteres, at der gives overblik over, hvordan midler til øvrig drift forvaltes (TJ)
     
  2. Møde foredrag for forældre med Børns Vilkår – skal der planlægges mere og hvem gør hvad?
    Mødeinvitation er nu lagt op på skolens hjemmeside. Der er allerede tilmeldte forældre. Vi er glade for, at det er lykkedes at få det arrangeret.
    Aktion:
  • TJ bestiller vand samt noget frugt og lidt sødt.
  • SB-medlemmer møder på kontoret 16.30 og hjælper TJ med kaffebrygning.
  • Medarbejderne opfordres til at skrive om arrangementet i deres ugentlige forældrebreve (TJ)
  • TJ ser på antal tilmeldte og udsender en reminder-invitation til alle forældre ca. en uge forud for arrangementet.
     

   Pkt. 7. Drøftelse af arbejdet i SB, synlighed og præsentation af SB og arbejde mellem møderne (D&B) 20. min SB

Generel drøftelse med følgende forslag:

Kan vi genindføre kaffemøder/morgenmøder i Store-gård? Evt., hvor også ledelsen deltager og stiller sig til rådighed for forældre og børn.

Kan der være et forum på Aula for SB og kontaktforældre?

 

Beslutning/Aktion:

  • Alle SB-medlemmer indsender kort præsentation + selfi på hvid baggrund til Anders, som sørger for, at dette bliver tilgængeligt på skolens hjemmeside. Deadline for aflevering er næste SB-møde.
  • TJ melder forslag til datoer for morgen-kaffemøder ud, og SB-medlemmer kan melde sig til efterfølgende.

         

Pkt. 8. Orientering & behandling af emner jf. seneste møder og ønsker til dagsorden (D&B) SB/ledelsen (30 min)

 Evt. godkendelse af principper for badning efter idræt/svømning (se bilag)

Bemærkninger og kommentarer fra SB under drøftelse:

  • Teksten kan med fordel strammes op – første del er for lang.
  • Teksten er som den skal være.
  • Er omklædning altid en forudsætning for deltagelse eller er det en hæmsko for chancelighed?
  • Punktet, der hedder ”undervisning forudsætter normalt omklædning” giver den enkelte lærer pædagogisk råderum til at afvige fra reglen om omklædning mv.
  • Princippets indhold signalerer, at idræt er et fag ligesom alle andre, og der er behov for at de lærer at huske at medbringe idrætstøj og håndklæder til det ligesom de skal huske danskbøger eller matematikhæfter.
  • Der skal bades efter idræt uanset hvor på skoledagen timerne ligger – princippet ønsket tilrettet dette.
  • Går vi i bad med sæbe? Der er ikke sæbedispensere i skolens baderum – eleverne opfordres til selv at medbringe sæbe og evt. shampoo efter nærmere aftale med lærerne.

 

Beslutning: Princippet godkendes med korrektion i forhold til ovenstående samt en korrekturlæsning. Det reviderede princip medsendes referatet. Bemærkninger medtages på kommende SB-møde som bemærkninger til referat.

  

Status på ”styrket udskoling” på AFS:

TJ redegjorde kort for indsatserne på AFS:

På 8.årgang tilbydes brobygning til ungdomsuddannelserne & erhvervspraktik.

På 9. årgang tilbydes talentforløb-pakker på hhv.

  • Tårnby Gymnasium
  • BUF – X, hvor der bl.a. arbejdes med teknologiforståelse/STEM
  • Mad og Restaurationsskolen

 

Endvidere 2-årigt tilbud til elever på 6. og 8. årgang via ”Akademiet for Talentfulde Unge”. Det er 7-10 elever på hver årgang.

Samarbejde om styrket udskoling med ”idrætsprojektet” på 7. og 8. årgang – et trivsels- og faglighedsprojekt efter Corona.

Samme samarbejde m. Idrætsprojektet er på 9. årgang, men her sammen med SOF som led i reduktion af elevfravær.

Samarbejde m. Styrelsen for Kvalitet og Undervisning omkring arbejdet med forældreinddragelse – særligt i relation til forældre med svagt kendskab til skole- og undervisningssystemet.

 Anti – racismepolitik – status og videre arbejde:

Asta har udkast klar til drøftelse i udvalget. Der koordineres kalender og mødetidspunkt, og punktet kommer på dagsorden til SB, når der er plads hertil.

 SB- indsatser & prioriteringer:

SB drøftede muligheden for, at elever, der ikke har modtaget svømmeundervisning i Corona-perioden får mulighed for at indhente dette i kommende skoleår som en prioriteret indsats.

Aktion: Ledelsen fremlægger for SB hvordan og med hvilke konsekvenser dette vil kunne gennemføres på et senere SB-møde (dette vil tidligst blive til SB-mødet i februar 2022).

SB ønsker at fortsætte drøftelsen af etablering et ungemiljø på skolen mhp. at holde de større elever på matriklen i pauserne. Dette ønskes gennemført i tæt samråd med elevrådet jfr. pkt 3.  

   

 Status på madskolen:

TJ informerede om, at der på nuværende tidspunkt er 60-62% tilmeldte elever i madskolen. Et normalt tilmeldingsniveau før Corona var omkring 70%.

Første evaluering er gennemført blandt lærerne.

Der er nedsat et madudvalg bestående af elever, der skal være med til at rådgive og sparre med Madskolen.

Vi er ved at have alle ledige stillinger i Madskolen besat – herunder lærer til hjemkundskab, der starter medio november.

I denne måned er der et morgenmadsprojekt for 2. Årgang I Madskolen som led i et samarbejde med Meyers Madhus. I samme periode har vi frokostprojekt for udvalgte elever på 6. årgang – også i samarbejde med Meyers Madhus og DPU.

 

SB-medlem bemærker, at der fra flere elever og forældre bliver talt om, at portionerne i madskolen er for små.

 

Pkt. 10 Bordet rundt & Nyt fra. SB/ledelsen. (25 min)

 SB:

  1. Hvem kommer til 0.årgangs forældremøde den 15.11. – skriv til Dorthe!
  2. Medarbejdere:
    Ønske til at der generelt udleveres materiale som f.eks. APV og trivselsundersøgelser til gennemsyn forud for drøftelse i SB sammen med en fremlæggelse af nedslagspunkter fra ledelsen.
    Indskolingen har lige nu en oplevelse af, at der er mange børn, der har brug for hjælp og særregler – og også forældre, der har det svært og derfor har brug for mere dialog og kontakt til lærerne.
  3. Ledelsen
    Vi er som alle andre skoler i øjeblikket også udfordret på at kunne rekruttere uddannet personale til vakante stillinger.
    Der er Kommunalvalg om 2 uger - AFS er København Kommunes næststørste valgsted kun overgået af Københavns Rådhus – det kræver en del arbejde fra vores egne folk i Teknisk Service!
    Tj har haft de første drøftelser med Sundholm/Forum i forhold til maskinhallen, hvor vi som skole gerne vi have indflydelse og brugsret til denne. F.eks. til arrangementer, brug til idræt og fælles tværfaglige forløb.  Der arbejdes videre med dette arbejde.
     

Evt.

 Punkter til næste (kommende) gang/skoleår:

Valg til skolebestyrelsen (forskudt valg)

SB- indsatser og prioriteringer

skolemælk på skolen

Muligheder / konsekvenser ved indsats for svømning på flere årgange 22/23

 

Tak for i dag kl. 20.00

Torben Højman Jensen / Skoleleder & Dorte Brandenborg Frederichsen / SB Formand