Referat fra møde i skolebestyrelsen, tirsdag den 20. august kl. 17.00–19.30
Deltagere:
Forældrerepræsentanter: Lisa, Anders, Dorthe, Britt, Anne Kathrine, Maria, Anita, Malene.
Medarbejderrepræsentanter: Signe, Morten.
Ledelse: Torben, David, Merete (referent).
Afbud: Elevrådsrepræsentanter. Der er valg i næste uge.
Dagsorden og referat:
Pkt. 1. Velkommen til det nye skoleår og velkommen til skolens nye afdelingsleder i udskolingen, David + valg af ordstyrer. 5 min.
Ledelsen byder velkommen. Vi har lidt kortere dagsorden end normalt, men til gengæld rundvisning i den nye Nordbygning.
Ordstyrer: Signe valgt.
Ledelsen: Velkommen til David.
Præsentationsrunde.
David oplever god energi på AFS, og han er glad for at være her.
Pkt. 2. Årshjul og organisering/afvikling af møderne i skoleåret 2019/2020, hvad ønsker SB (D&B) 20 min. SB/Ledelsen
Årshjul: Årshjulet er justeret nogle gange og vi har haft forskellige former for dagsorden sidste år. Hvilken form afprøver vi i år?
Enighed om at det er er godt, hvis der ikke er for mange punkter.
Der er ikke flertal for pause med spisning til sidst på mødet.
Forretningsordenen: Det er pt. formand og næstformand der gennemser referat. Der er enighed om, at forretningsordenen ændres, så det er to bestyrelsesmedlemmer, der gennemser referat. Vi aftaler, hvem det får opgaven begyndelsen af hvert møde. Ordningen evalueres efter et par møder.
Under Formand Anders´ orlov træder Næstformand Anita ind som konstituerende Formand og Britt tager sig af bestilling af mad. Husk at melde afbud hvis man ikke kommer!
Aktionslog: Anita fremlægger aktionslog, som hun har udarbejdet af de sidste SB møder. Heri står hvilke opgaver der skal gøres, og hvordan der er fulgt op på det.
Debat om vi skal bruge denne form. Vil betyde 10 referater og 1 aktionslog, som skal revideres løbende hele skoleåret. Udfordringen er bl.a., at alle ikke kan redigere i dokumentet. Vi har pt ikke mulighed for fælles dokumenthåndtering. Lige nu lægger skolen referaterne ud på hjemmesiden og som beskeder med vedhæftede filer til SB. Vi har brug for en platform til SB.
Aktion: Ledelsen (David) vil undersøge, om der mulighed for et samarbejdsforum i Aula.
Ledelsen afventer, hvordan det bliver, når Aula for forældre kommer i uge 43.
Pkt. 3. Status fra ledelsen, herunder Personale og elevstatus (O) 10 min. Ledelsen
Vi har været underdrejet i ledelsen, men vi er kommet godt fra start. Medarbejderne er kommet tilbage med smil og er meget positive. Det er rart.
Vi har ansættelsessamtaler til lærerstillinger i morgen (d. 21.8). Vi har fået 113 ansøgninger til 3 job (1 fast lærerstilling, 1 orlovsstilling og 1 barselsvikariat).
Ansøgningsfrist til souschef er overstået. Der er 9 ansøgere, Vi indkalder 4-5. Erfaringen viser, at der kan komme flere ansøgninger ved genopslag. Måske slår vi stillingen op igen.
Vi har fået ny PPR-psykolog og ny talehørekonsulent. Det betyder noget for vores planlægning af netværksmøder.
Fraværsregler og ghettopakken: Vi skal finde en løsning på ghettopakken og fraværsregler. Loven betyder, at man kan fjerne børnepengene, hvis barnet har mere end 15 fraværsdage. En løsning kan evt. være at forældrene hjemtager undervisningen, når man er på ferie. I disse sager kommer skøn før regler.
Der er flere hjem, der har søgt ferie i undervisningstiden her efter sommerferien. Vi kunne ønske os, at vi kunne afkrydse ”forældrevalgt fri” i protokollen. Vi har ikke ressourcer til at give elever, der har haft ekstra ferie, ekstra undervisning. Loven er lige kommet og vi bliver klogere efterhånden.
Punkt til næste SB møde: Fremlæggelse af strategi 2019/20.
Nyt ledelsesteam: Når det nye ledelsesteam er i hus, skal vi tale om de større linjer og strategien for AFS.
Valgfag i overbygningen:
Vi har fået flere henvendelser om valgfagene i overbygningen. Det er godt at vi har retningslinjer.
Cykelparkering: Der er udfordringer i forhold til overgang fra fase 1 til fase 2 i byggesagen. Det er allerede blevet bedre. Vi finder et fornuftigt leje efterhånden.
Pkt. 4. Aula & forældresamarbejde (O, D & B) 15 min. Ledelsen/SB
Oplæg David:
Aula står for døren. Denne gang skulle det gerne blive til noget. Mandag i uge 42 (d. 14.10.19) åbner Aula for forældre. Vi er i gang med at procesplanlægge.
Aktion: Ledelsen vil overveje, om der skal inddrages flere forældre, eller er der nok viden til at lave et startskud til brug af Aula? Vi har mange input fra kontaktforældremødet. Nogle af inputtene handler om: Notifikationer, skemaændringer, trivsel, årshjul. Der bliver udfordringer. Vi skal bruge Aula og Meebook. Ugeplanen får f.eks. et andet format.
Aula er kommunikation/chatfunktion. Meebook er kun orientering om faglighed. Brug af unilogin er nødvendig.
Aktion: Ledelsen vil præsentere Aula for SB efter anmodning for at SB kan komme med flere input. Et ønske er at få besked, hvis der er ændringer i ugeplanen løbet af ugen. Det er også en udfordring at lærerne ikke udarbejder ugeplanerne ens.
Ledelsen gør opmærksom på, at der ikke kommer notifikationer på Meebook, kun på Aula. Det bliver vigtigt at skelne mellem Need to know og Nice to know. Nice to know skal oprettes som opslag på Aula. I Aula er chancelighed et nøgleord. Det skal være så nemt som muligt for alle forældre. Informationen skal være kort og præcis.
Medarbejderrepræsentant henviser til www.aulainfo.dk og nævner at lærerne også er rimelig blanke og har bekymring for Aula kun vil henvende sig til de ressourcestærke forældre.
Ledelsen fortæller, at der i denne periode er masser af pilotskoler, og at der høstes mange erfaringer. Grundpillen er, at Aula skal være for alle.
En forældre nævner, at børnene skal tjekke ugeplanen selv. Det er en god ide at vænne dem til det allerede nu.
Aula findes som en App.
Ledelsen fortæller, at der på de første forældremøder i år gives ensartet forældreinformation og at der også kommer en forældreguide til, hvordan man logger på Aula.
SkoleIntra: Husk at hente dokumenter, hvis man har noget liggende på ForældreIntra, som man vil gemme. ForældreIntra lukker helt i uge 42!
Punkt til næste SB møde: Aula.
Aktion: Skole-hjem-samarbejde princippet skal ændres/tilrettes, når Aula kommer.
Pkt. 5. Kort info og status på: (D, O &B) 30 min. Ledelsen/SB
- Trivsel og FP9 resultaterne
Rapporten 18/19 er på 113 sider. Medierne var optaget af dette resultat. Vi klarer os godt i denne undersøgelse.
4.-9. kl: Vi kan se, at der 75-80% som er glade for at gå i skole. 6-7% er aldrig glade for at gå i skole.
Aktion: Resultaterne skal ud til teams. Overvejelser til teams: Kan I genkende tallene? Hvad kan vi gøre ved det?
FP9 (afgangsprøverne): Gennemsnitskarakterer for alle prøvefag er 6,76. Samlet i København er gennemsnittet 7,3. Vi er steget meget siden 2015 - fra 5,3 til 6,76.
- Hvordan tænker vi madskoleprofil uden køkken (Torben)
Vi har ingen Madskole i år.
Aktion: Vi vil bestræbe os på at lave nedslag på de forskellige årgange. F.eks. skal 6. og 7. årgang i Meyers køkken på hele dage. Vi laver nogle dage ud af huset med madforløb, så vi ikke helt glemmer vores profil. Vores kokke er her på skift. De er udlånt til Peder Lykke Skole, som er ved at etablere Madskole.
I hverdagene kan kokkene komme og tale med klasserne om sund madpakke. Vi tænker også på begivenheder, hvor det er muligt at lave mad udendørs.
Kommentarer fra SB:
Timerne ligger sent på dagen på 6. årgang.
Kan andre klasser låne et køkken på fritidshjemmet? Det er ikke muligt med en hel skoleklasse.
Kontakt til Amager Vest, Bybierne kan være en mulighed for at bevare vores fokus på sund mad.
Aktion: Ledelsen vil undersøge alternativer til Madskole-undervisning.
Godt, at man har fokus på sund mad, selvom vi ikke har Madskole i år. Det har en stor indlæringseffekt at have fokus på kost og sundhed.
- Valghold og styrket udskoling (Torben)
Der har været en overvældende interesse for Cambridge-engelsk.
Valghold på restaurantskolen er også interessant.
Ledelsen har talt med Tårnby Gymnasium om samarbejde i forskellige fag.
Aktion: Ledelsen vil bestræbe sig på at lave gode forløb for udskolingen: Next (erhvervsskolerne), Coding-forløb m.v..
Vi sender dokument om styrket udskoling til SB med referatet.
Spørgsmål: Hvorfor er 7. og 8. årgang sammen i valgfag: Svar: Hensyn til antal valgfag og lærerressourcer kræver, at de 7 klasser undervises på tværs.
Spørgsmål: Hel dag på kokkeskole - hvad så med de timer man går glip af herhjemme? Svar og Aktion: Vi arbejder på en løsning og opsamling på de områder, man ikke har gennemgået. Vi er bevidste om det og det er en udfordring, som vi arbejder på at løse.
Kommentar: Det er positivt med tiltag for udskolingen. Alle skal blive så dygtige som de kan.
Spørgsmål: Hvorfor ikke samarbejde med Niels Brock. Svar: Vi har samarbejde med Next (erhvervsskole) og nu er vi startet med Tårnby gymnasium. Vi er foreløbig godt dækket ind.
- Forældremøder – planlægning – skal SB deltage?
Skal/kan SB deltage på forældremøderne?
SB vil gerne deltage, men det er en logistisk opgave at få det til at gå op.
Anders er i dag på besøg på 0.årgang.
SB er repræsenteret på de fleste årgange undtagen 4. og 5. årgang.
Forældremøder i kalenderen pt:
20.8.19: 0.årgang
3.9.19: 5.årgang, 7.årgang, 3.årgang
10.9.19: 6.årgang, 2. årgang
24.9.19: 4.årgang, 1. årgang
Aktion:Til SB: Skriv tilbage hvem der kan komme til 4. og 5. årgang. Evt på kort visit hvis man selv er til forældremøde på eget barns årgang.
Pkt. 6. Bordet rundt & Nyt fra; 15 min. (D)
- Personale/medarbejdere
Vi er kommet godt fra start. Børnene klarer det ok med at komme frem og tilbage fra Pavillonen til skolegården. Der er godt i Pavillonen. I Nordbygningen er der stadig håndværkere og mange ting, der skal ordnes. Børnene møder udfordringerne med sindsro. Der er udfordringer, men det skal nok blive godt.
Vi er en skole med meget trafik. Vigtigt at børnene holder reglerne og ikke løber ud på gaden.
- SB -forældrevalgte:
Anita - via erfaring fra sidste ansættelsessamtale. Hvad lægger vi vægt på ved ansættelses af en afdelingsleder/souschef? Blev debatteret under pausen.
Mindre brand på Sundholmen (nabobygning til pavillonerne) i weekenden. Skolen har ikke hørt om det, så det har ikke haft betydning for skolen.
Konfirmation: Forældrene efterlyser fælles holdning- om konfirmation ligger i 7. eller 8. klasse.
AFS følger Sundby Kirkes cyklus, hvor grundideen er 7. årgang. Derfor ingen kristendomslektioner på 7. årgang. Vi blander os i øvrigt ikke i forældrenes valg.
Skole og Forældre holder efterårskursus om ”Skolens kommunikationskultur”. Malene, Brit og Anita deltager.
Må klasserne have et køleskab? Ledelsen siger at dette har været drøftet flere gange, herunder i SB. Der har været en fælles forståelse og enighed tidligere i SB, hvorfor SB bakker op om, at skolens nej, jf. de baggrunde, som der skrives ud om til medarbejderne, som kan tages med til forældremøderne.
- Ledelsen
Sorg og kriseplanen er opdateret og ligger på hjemmesiden (efter anmodning på sidste SB møde, pkt 7). Desværre har vi brug for den i denne tid pga. dødsfald (forældre).
Økonomi: BUF mangler ca. 20 mio. i 2019. 150 mio. skal spares i BUF i 2020.
Ledelsen sender udkast til opbakning til indstilling til stofindtagelsesrum på Sundholmen (budget 2020) Dette punkt blev diskuteret under spisepausen og der blev enighed om, ikke at gå videre med dette brev til politikkerne.
En forældre spørger, om SB kan påvirke/forøge skolens budget f.eks. ved at søge fonde. Det korte svar er ja.
Evt. 5 min. (SB)
Intet.
Kl. 18.35
Pkt. 7. Rundvisning i Nordbygningen
Vi besøgte et klasselokale, idrætssalene og faglokalerne i kælderen.
Kl. 19.40 cirka
Tak for i dag,
Torben Højman Jensen / Skoleleder & Anders Anderskov / SB Formand
SB møder / Datoer i skoleåret 2019/20:
20/8, 25/9, 24/10, 18/11, 9/1, 19/2, 24/3, 20/4, 25/5, 17/6
Referent: Merete