Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
afs
Mobil menu

SB referat april 2019

Referat af møde i skolebestyrelsen, tirsdag den 2. april 2019 kl. 17.00–20.00

 

Deltagere:

Forældrerepræsentanter: Anders, Anita, Malene, Dorthe, Maria, Lisa, Anne Katrine.

Elevrepræsentant: Sophus. Medarbejderrepræsentanter: Signe, Morten.

Ledelse: Rebekka, Merete (referent) (David ledelsespraktikant)

Afbud: Torben og forældrerepræsentanterne Britt og Jason

 

Præsentation: David Nielsen, lærer på Sortedamsskolen er pt i ledelsespraktik. Deltager i dag.

 

Pkt. 1. Valg af ordstyrer.

Signe er valgt som ordstyrer.

 

Pkt. 2. Nyt fra elevrådsformand, evt. præsentation af nyt medlem

Elevrådet fortæller, at der ikke er sket meget siden sidste møde. Kontaktperson er fortsat på deltid. Der er valgt to nye næstformænd: Leo fra 5. Y og Yaser fra 8. X.

 

Pkt. 3. Senest orientering & info om det kommende byggeri & genhusning

Ledelsen: Der er intet nyt om tidsplanen siden sidst. På byggemøderne er man fortsat fortrøstningsfulde.

Vi har haft møde med fritidshjemmet om lokalefællesskab i pavillonerne, og der er nedsat en gruppe bestående af medarbejderrepræsentanter fra hhv. skole og fritidshjem. Gruppen skal holde møde inden påske omkring indretning af de fælles lokaler.

 

På mandag har Jens (skolebetjent) og Merete møde med BUF om nedpaknings- og flytteplan.

 

Forældrerepræsentanterne spørger om, der allerede nu er lokalefællesskaber/mulighed for at låne hinandens lokaler. For eksempel har Broen gode lokaler til bevægelse. Ledelsen fortæller, at der nogle klasser har lånt lokaler på Broen, og at fritidshjemmet også bruger idrætssalen i Syd.

 

Fremover vil fælles brug af lokalerne blive udvidet. Samarbejdet omkring dette kræver en kulturændring og klare aftaler.

 

Pkt. 4. Orientering om mulig klassesammenlægning, jvf. de godkendte principperne for SB møde den 05.03.19

Ledelsen: Principperne blev godkendt på sidste møde.

 

Vi har overvejet klassesammenlægninger på nuværende 1. og 2. årgang, hvor der er 5 spor pt. Vi har kun elevtal/økonomi til 4 spor, og lokalemæssigt er skolen ”beregnet” til 4 spor. Men vi har indskrevet 7 elever i den sidste tid, så en sammenlægning vil betyde meget store klasser på de to årgange. Vi vil gerne være en skole, hvor der er plads, og vi kan risikere at få indskrevet flere grunddistriktsbørn og så skulle åbne en klasse igen. Så der bliver ikke klassesammenlægninger i august måned. Vi er lokalemæssigt udfordret på, at der er 5 klasser, men vi kan ikke pædagogisk forsvare at slå klasserne sammen lige nu. Vi følger elevtallet tæt.

 

Bestyrelsen spørger til, hvor eleverne til Skolen i Holmbladsgade hører til. Ledelsen svarer, at roderne er bestemt, og at den nye skole har sine egne roder, men er pt. fysisk placeret på Skolen på Amagerbro.

 

Pkt. 5. Opfølgning på principper for Hjemmearbejde jf. referat fra SB-møde i marts 2019

Tak til Anita for arbejdet med at rette til. Der skal fortsat rettes et par småting. Ledelsen sørger for dette og lægger princippet på Skoleporten.

 

Pkt. 6. Opsamling, evaluering og proces efter årsmødet den 21. marts – med temaet Aula og den videre proces for princippet for skole-hjem-samarbejdet (aftalt vi arbejder med dette i kvartal 4 i 2019)

Bestyrelsen: Det var et vellykket møde. Der kom 35-40 deltagere. 2/3 kontaktforældre og 1/3 forældre. Aktion: Anders renskriver forældrenes input fra gruppearbejdet og Anita korrekturlæser. Planen er, at alle forældre skal have et opfølgningsbrev med de renskrevne opsamlinger fra gruppearbejdet og oplægsholdernes bilag. Link til Maria Akselvolls hjemmeside sættes også ind.

 

Aktion: Anita sender forslag til tekst til opfølgningsbrev ud til SB.

 

Det er vigtigt, at forældrene ved, at Aula starter i det små og så udvides der efterhånden. Ledelsen mener, at det er godt at få noget skriftligt ud til alle forældre. Vi vender tilbage omkring tidspunkter til hjælp til login.

 

Input fra mødet den 21.marts 2019 og fra lærerne (workshop sidst i april) bliver taget med i det videre arbejde med kommunikation i efteråret 2019.

 

Lærerne var skuffede over oplægget om Aula. De ville gerne have set en demo på, hvordan Aula ser ud for forældrene.

 

Bestyrelsen oplevede, at det for nogle forældre er en udfordring at kommunikation fra de forskellige klasser/lærere ikke er ensartet. For mange forældre er behovet, at beskeder skal være korte, præcise og enkle.

 

Hvad er SB’s rolle i forhold til Aula før 1. august 2019? Hvilken information får SB? Ledelsen undersøger dette. SB vil gerne hjælpe med implementeringen, f.eks. i forhold til hjælp til login. Københavns Kommune har en strategi som er stram lige nu. Aktion: Ledelsen vender tilbage med flere oplysninger.

 

Bestyrelsen henviser til hjemmesiden www.aulainfo.dk, hvor man kan finde mange oplysninger. Vi skal dog være obs på, at der kan være særlige aftaler for København.

 

Pkt. 7. Orientering om justeringerne af folkeskoleloven (bilag)

To bilag er sendt ud. Den korte er ledelsen opsummering i forhold til, hvad der er relevant for AFS lige nu.

 

I forhold til folkeskolereformen har KL sendt 3 forskellige scenarier ud i forhold til, hvordan vi skal forholde os, inden forslaget bliver vedtaget. Meget afhænger af, hvornår der kommer valg og hvad den nye regering kan nå.

 

Gælder fra 19/20: Begrænsning af §16B, valgfag og kortere skoledag for 0.-3. årgang. Resten gælder først fra 20/21.

 

Kommentarer til den enkelte justeringer:

§16b har vi kun brugt i indskolingen, så denne ændring vil ikke betyde noget for AFS.

På AFS er vi i gang med fagfordelingen og går med livrem og seler, f.eks. i forhold til FF (faglig fordybelse/UUV). Disse fagfordeles, men skemalægges sidst på dagen, så de evt kan konverteres til to-lærertimer, når forslaget er vedtaget. Båndtimerne (UUV) på 0.-3. årgang planlægger vi dog ikke med.

 

Fra 20/21:

På AFS har vi allerede nu fast placering af HDS-tekstil, HDS-træ og Madskundskab på hhv. 4., 5. og 6. årgang.

 

Vi afventer om loven vil ændre på denne placering.

 

Flere timer i idræt i udskolingen giver god mening, men betyder, at 5. årgang fremover kun vil have svømning og ikke idræt.

 

Færre vikartimer?: Det er uklart for os, hvad kravet om færre vikartimer betyder. Hvis vi f.eks. sender udskolingen hjem, så har vi sparet vikartimer, men hvad så med fagligheden? Hvis der er to lærere i en klasse og den ene er væk, kan en lærer have hele klassen. Hvad vil det betyde for faglighed og trivsel?

 

I forhold til UUV er erfaringerne på landsplan, at de ikke har fungeret efter hensigten. Det er ikke opfattelsen på AFS, men vi har også valgt en dyr løsning.

 

Konfirmation: Tidligere har skolen ikke blandet sig i konfirmationsforberedelsen og har ikke de sidste år ikke taget hensyn til dette i skemalægningen. Bestyrelsen gør opmærksom på et opslag fra Sundby Kirke på ForældreIntra til 5. årgang. Aktion: Ledelsen går videre med opslaget fra Sundby Kirke og vender tilbage. I opslaget blev der lagt op til konfirmation i 7. klasse, hvilke et SB medlem fandt positivt.

 

Pkt. 8. Styrket udskoling (bilag fra Københavns Kommune + bilag fra ledelsen)

Bilaget fra ledelsen er ikke med i dag. Ledelsen fortæller, at Københavns Kommune satser på, at styrkeudskolingen (jvf. bilaget). I bilaget er alle skolers indsatser nævnt. For AFS blev der nævnt: Brobygning NEXT (brobygning), Brobygning Tårnby Gymnasium (Talentforløb) og Gastrophysics (Talentforløb). På AFS har vi flere indsatser end nævnt, f.eks. styrket skolehjemsamarbejde i forhold til UPV (UdannelsesParathedsVurderinger). På AFS mener vi, at det er vigtigt at inddrage forældrene i forhold til, hvilke muligheder der er efter 9. klasse.

 

Elevrådet fortæller, at eleverne får mere ud af linjefaget UTA (Uddannelse Til Alle) end af at komme i praktik på NEXT.

 

Det er et krav, at AFS’s indsatser lægges ud på skolens hjemmesiden, hvor de også kan ses.

 

Pkt. 9. Godkendelse af princip for valgfagdannelser (Bilag)

Vi har tidligere ikke haft principper for valgfag. Princippet vedtaget med følgende forbehold:

Afsnittet:  ”Skolen forebygger evt negative konsekvenser….” . Hvad menes der med det? Punktet kan opfattes som værende i modstrid med det næste punkt.

 

Elevrådet påpeger, at ordet ”talentforløb” kan være belastende og skabe utryghed både hos de elever der går på talenthold, og de elever der ikke er kvalificerede til talenthold. Elevrådet anbefaler, at valgfag bliver på egen skole og ikke sammensat af elever fra forskellige skoler.

 

Ledelsen nævner, at nogle fag er obligatoriske valgfag. Planen er pt, at vi skal udbyde HDS, Idræt/bevægelse, Madkundskab og Cambridge-engelsk (engelsk på højt niveau) på 7. og 8. årgang. Valgfagene bliver med eksamen efter 8. klasse. Vi er ikke færdige med indholdet, beskrivelsen og beslutningen af valgfag.

 

SB nævner teater, præsentationsteknik, innovation og iværksætteri som et muligt valgfag.

SB godkender principperne for holddannelse under forudsætning af, at der bliver omformuleret og rettet små fejl og layout (Anita kommer med input). Aktion: Ledelsen sender det rettede princip til Anders/Anita, som checker om rettelser er implementerede.

 

Pkt. 10. Bordet rundt & Nyt fra

 

  1. Personale/medarbejdere:
    Vi er godt i gang med fagfordelingen. Vi har sagt farvel og tak til orlovsvikarer og velkommen tilbage til lærerne. Aula er begyndt at fylde hos personalet. Påskeferien er tiltrængt. Kaffemaskinen virker fortsat ikke.
  2. SB: Anders er tilbage efter premiere på revy og vil gerne hjælpe hvor han kan. Anita hjælper til med kvalitetscheck af dokumenter. Anita bliver forældrenes repræsentant i ansættelsesudvalget til ny afdelingsleder (Husk datoer til Anita). Dorthe deltager til dialogmødet den 9. april 2019.
     
  3. Ledelsen: Skolen rykker sammen i denne travle tid, og vi har et personale som gerne vil hjælpe og viser forståelse. Det betyder meget.
     
     

Referent:

Merete

Dokumenter

Referat april 2019.pdf

Shape Created with Sketch.