Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
afs
Mobil menu

Uddannelsesplan for praktiksamarbejde på KKFO Amagerhylden

Uddannelsesplan for praktiksamarbejde KKFO Amagerhylden

 

Præsentation af KKFO Amagerhylden

KKFO Amagerhylden er tilknyttet Amager Fælledskole.
KKFOen er fordelt på nedenstående 3 huse.

Villaen          0.  - 1. klasse.

Øen               0. – 1. klasse

Palæet          2. – 3. klasse

Sammensætningen af børn bærer præg af områdets kulturelle mangfoldighed, og der er en udbytterig balance mellem børn med anden etnisk baggrund end dansk og etnisk danske børn.

Leder og praktikkoordinator på Amagerhylden: Jan Stær Nielsen, mail: jastae@kk.dk

KKFO Amagerhyldens hjemmeside: KKFO Amagerhylden | afs (aula.dk)               

 

Generelt om praktiksamarbejdet

Det er Amagerhyldens mål og vision, at praktiksamarbejdet skal medvirke til, at de studerende kan blive mere kritiske og konstruktive i deres position, profession og identitet som pædagog. Samtidig tror vi på at praktiksamarbejdet kan medvirke til, at vi kan udvikle os som KKFO.

I vores tilgang til vejledning af de studerende, lægger vi vægt på, at viden er noget der opbygges gennem kommunikation, interaktion og i konteksten.

Vi bestræber os på at den studerende får gennemsnitlig en times vejledning om ugen.

Det er et væsentligt mål for KKFO Amagerhylden, at give de studerende en følelse af sammenhæng mellem det der foregår på pædagoguddannelsen og i deres praktik. Altså at de studerende får mulighed for at afprøve lærte teorier i praksis.

Vi forventer ikke at den studerende er en ”superpædagog”, og at den studerende gennemgår sin praktik badet i succes, men at den studerende reflekterer og lærer af de oplevelser/aktiviteter som gik som forventet, samt dem der måske ikke gik som planlagt.

 

Forventninger til studerende, praktikvejleder samt KKFO Amagerhylden

Studerende:

·         Den studerende kontakter Amagerhylden, for at aftale forbesøg

·         Den studerende er aktivt deltagende og klar til at indgå i hverdagen på lige fod med det øvrige personale

·         Den studerende er opsøgende og nysgerrig på ny læring

·         Den studerende møder velforberedt på arbejde og til vejledning

·         Den studerende møder til tiden

·         Den studerende læser personalehåndbogen indeholdende praktiske informationer, politikker mm.

·         Den studerende er bekendt med rammer, kompetenceområder samt viden og færdigheds mål i praktikken

·         Den studerende indgår i studiemiljø, i samspil med de øvrige studerende.

·         Den studerende indgår i skolesamarbejdet, set i forhold til Stærkt samarbejde/Tværfagligt og Tværprofessionelt.

·         Den studerende er bekendt med at de indgår i et ansættelsesforhold.

·         Den studerende er åben overfor konstruktiv kritik og ros.

 

Praktikvejleder

·         Vejlederen afholder forbesøg incl. rundvisning med den studerende, inden studiestart

·         Vejlederen er bekendt med rammer, kompetenceområder, samt viden og færdighedsmål i praktikken

·         Vejlederen støtter, samarbejder, udfordrer og vejleder undervejs i praktikken.

·         Vejlederen er lydhør overfor nye ideer

·         Vejleder er åben overfor konstruktiv kritik og ros
 

KKFO Amagerhylden/leder af Amagerhylden

·         Sørger for at indhente oplysninger vedr. børne- og straffeattest.

·         Sørger for at den enkelte studerende samarbejder med sin vejleder

·         Sørger for at alle medarbejdere er informeret om, hvem og hvornår de studerende er i praktik

·         Sørger for at opfylde de krav KP i øvrigt stiller til praktikstedet.

·         Leder af Amagerhylden afholder et introduktionsmøde med den/de studerende vedr. de overordnede rammer på Amagerhylden.