Amagerhylden - Pejlemærker

Sociale relationer – Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Via en anerkendende tilgang til barnet, hvori vi udtrykker forståelse for barnets følelser og dermed via relationen skabe et trygt og omsorgsmiljø, hvor barnet mødes med respekt og anerkendelse. Ud fra kendskab til barnet/børnene planlægger vi aktiviteter hvor det fælles tredje bliver medskabende til relation dannelse mellem barn/barn og barn/voksen.

Inklusion og fællesskaber – børne og ungefællesskaber til alle Alle børn skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. En central pædagogisk opgave for Amagerhylden er at sikre det enkelte barns inklusion og sikre, at barnet får mulighed for at deltage i og bidrage til fællesskabet. Fritidsinstitutionen har en vigtig fællesskabsorienteret opgave, der handler om at støtte børns relations dannelse og samspil samt deres evne til at indgå i, deltage i og vedligeholde fællesskaber. Gennem deltagelse i fællesskaber i form af leg og pædagogisk planlagte aktiviteter, styrker vi børnenes udviklings- og læreprocesser.

På Amagerhylden har vi fokus på barnet, samtidig med at vi har fokus på den kontekst, barnet indgår i. Vi ser barnet som et menneske, der ikke har vanskeligheder, men som kan være i vanskeligheder. Vi arbejder med det dynamiske fællesskab, hvor miljøet også kan tilpasses barnet.

På Amagerhylden har børnene mulighed for at udvikle en forståelse af, at vi er forskellige, og ved at tilpasse aktiviteter til børnenes udviklingsniveau, og ved at tilbyde en bred vifte af aktiviteter sikrer vi, at der er noget for alle. Vi italesætter på vores planlægningsmøder at der skal være noget for de børn, der har behov for hjælp, og at der bliver iværksat aktiviteter, der tilgodeser børn, der evt. ikke har de fornødne ressourcer til at indgå i fællesskabet, f. eks ved at udarbejde specifikke handleplaner.

Ved at samle børnene om det ”fælles 3.” – eksempelvis, dialogisk, historiefortælling, fælles sang, teater, rollespil, idræt, dans, børnemøder eller andre aktiviteter, skabes der mulighed for at give børnene en følelse af samhørighed og af at høre til i et fællesskab. Lejlighedsvis aldersopdeling af børnene giver mulighed for at være i mindre grupper, hvor det er lettere at have fokus på den enkelte og gruppen. Ligeledes er der mulighed for ophold i mindre rum, således at der kan knyttes venskaber i små overskuelige fællesskaber.

Med faste retningslinjer og spilleregler, der er kendte for børnene, giver vi alle børn mulighed for at leve op til normerne—det er i sig selv med til at inkludere alle børn. Ved at have forventninger til børnene om, at de vil samarbejde til fælles bedste, stiller vi indirekte krav om, at retningslinjer og aftaler bliver fulgt. Ved at stille krav til børnene styrker vi deres karakterdannelse. Vi voksne griber ind i samspillet og tilbyder støtte, hvis behovet opstår. Generelle strukturerede aktiviteter har ligeledes en inkluderende effekt.

Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog På Amagerhylden arbejder vi for, at børn skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog. For at udvikle et sprogunderstøttende miljø, bestræber vi os på at der i indretningen gives plads til privatliv og ro, samt adgang til og beskyttelse af leg og samtaler. Vi arbejder med synlige strukturer og gentagne rutiner i hverdagen, mulighed for samtaler med voksne, samt støtte til konflikthåndtering og støtte til fortolkning og forståelse af omgivelserne.

Vi har fokus på, at sprog indgår som tema i hverdagen. Vi har en opmærksomhed på ”sprogforurening” i form af bandeord og grimt sprog. Vi taler med børnene på børnemøder og i dagligdagen om, hvad det vil sige at værne om sproget, og hvorfor det er vigtigt at tale ordentligt til hinanden.

For at børnene kan tilegne sig de sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne indgå i samfundet, styrker vi børnenes sproglige kompetencer ved at have et varieret udbud af aktiviteter, der er med til at understøtte den sproglige udvikling. Eksempelvis i arbejde med teater, film, højtlæsning af skønlitteratur, dialogisk læsning, historiefortælling, øve sange og synge i kor, arbejde med billedsprog, kropssprog, tale- og skriftsprog samt pædagogik idræt. Vi har fokus på sprogdannelse ved at tale med børnene og ikke til dem, og vi lægger på den måde op til dialog og giver børnene mulighed for at øve sig i anvende sprog til at kommunikere med. Brug af for eksempelvis ironi begrænses eller tilpasses børnenes alder og modenhed.

Vi inddrager børn i beslutningsprocesser ved at føre dialog med børnene og anvende et sprog, de forstår. Ved at lytte til det, børnene fortæller, opmuntrer vi dem til at deltage aktivt i fællesskabet og giver dem mulighed for at øve sig i dialog. Vi har ligeledes fokus på at vise børnene, hvordan de kan sige ting på en anden måde, så de undgår at gøre hinanden kede af det eller komme i konflikt.

Ved modtagelse af nye børn i maj måned, sætter vi særlig fokus på indsatsen for sproget ved at systematisere dialogisk læsning, historiefortælling, Literacy og Bi Literacy.

Forældresamarbejde/Forældrepartnerskab Vi indgår i tæt samarbejde med forældrene om børnenes trivsel, udvikling, dannelse og læring, og ser forældrene som en ressource i dette arbejde. Vi inddrager forældrene gennem forældrerådet i definitionen af værdierne, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde samt inviterer forældrene til at bidrage med deres viden og ideer til udvikling.

Vi giver forældrene mulighed for at deltage i institutionslivet ved at byde dem velkommen både til særlige arrangementer (eks. Julestue og sommer/sensommerarrangement) og i dagligdagen ved afhentning af deres børn.

Vi inddrager forældrerådet i arbejdet med institutionens BMV.

Vi koordinerer, i det omfang det er muligt, forældrearrangementer med skolen og gør brug af muligheden for lån af lokaler osv. Vi informerer forældrene om vores arbejde og forventninger til forældrepartnerskab gennem fælles informationsbreve, nyhedsbreve og billeder fra de forskellige huse via AULA og visuelt med aktivitetstavler i institutionen.

Der afholdes tre forældremøder om året. Om foråret når der er skift fra 0./1. klasses hus til 2./3. klasses hus  samt for nye børns forældre og om efteråret med valg til forældrebestyrelse. Derudover står personalet til rådighed for en forældresamtale i det omfang, der er behov for det.

AULA bliver anvendt som informationskanal.

Vores forventninger til forældrene er, at de udviser engagement i samarbejdet/partnerskabet. At der er åbenhed omkring krav og forventninger, og at forældrene bakker op om aftaler og aktiviteter i institutionen.

Sammenhæng og overgang I løbet af et barns liv vil det møde overgange fra noget kendt til noget nyt og endnu ukendt. I vores regi omhandler disse overgange om opstart i fritidsinstitutionen, overgang fra børnehave til fritidsinstitution/skole og endelig fra fritidsinstitution til klub. Videns overdragelses papirer fra børnehave til fritidsinstitution og fra fritidsinstitution til klub. Såfremt et barn har kendte vanskeligheder eller livsvilkår, der kan hindre en god start, planlægges et møde med forældre, børnehave, skolen og fritidsinstitutionen, så videns overdragelsens kan gøres mundtligt. Denne viden overdragelse skal understøtte sårbare børns overgange fra børnehave til skole/fritidshjem, samt fra fritidshjem til klub.

Der er mulighed for at distrikts børnehaverne kan besøge ét eller flere huse for at børnehavebørnene kan få et billede af en fritidsinstitution og få at få et indblik i hvad det vil sige at gå på Fritidsinstitution. Besøgsdag med børn fra børnehaven, samt mulighed for at barn og forældre kan besøge fritidsinstitutionen sammen inden opstart på fast aftalt dag. Børnene har derved mulighed for at hilse på de voksne på fritidshjemmet samt de børn de skal starte sammen med. Ligeledes besøger fritidsinstitutionen sammen med 3. klasserne de omkringliggende klubber.

Opstart for førskolebørn på fritidshjem 2. maj, så barnet kan nå at falde til på fritidshjemmet inden skolestart.

Fritidsinstitution og skole samarbejder om at få skabt klasser ud fra det samspil/kendskab fritidsinstitutionen har til børnegruppen. Evaluering og målfastlæggelse via stærkt samarbejde (samarbejde mellem skole og fritidsinstitution)

Metodisk systematik og refleksion For at kunne planlægge og målsætte aktiviteterne i Fritidsinstitutionen findes der diverse arbejdsredskaber og dokumentationsmåder, der kan arbejdes med.

På Amagerhylden arbejder vi med den lovpligtige Børnemiljøvurdering og har derudover aftalt at anvende SMTTE modellen, BOB – (pædagogisk idræt), aktionslæring samt vores eget udarbejdet aktivitetsskema. Til udarbejdelse af børnebeskrivelser anvender vi ”Tidlig opsporing”. Vi benytter "Tidlig opsporing" på alle børn to gange årligt. Der ud over laves der iagttagelser, og handleplaner hvor det findes relevant. Der bliver kontinuerligt afholdt personalemøder til refleksion, sparring og evaluering. Der udarbejdes et fælles Årshjul, som er et retningsgivende dokument og et konkret redskab for det pædagogiske arbejde på Amagerhylden