Mødeindkaldelse

Dato: 3.9.24

Tid: 15:30-18:00

Mødested

Tilstede: 

SB: Jens R. Andersen, Stine og Malene Egekjær. Elever: Johan, Gry, Laura, William, Noa, Nader Ledelsen (lærer), Trine (skoleleder), Claus Simonsen (Souschef), Jan Stær (KKFO-leder), Anders H. Holm (skolekonsulent), Svend Alleslev (OC)

Afbud:

Referent 

Indbudte 

SB: Jens R. Andersen, Stine og Malene Egekjær. Elever: Johan, Gry, Laura, William, Noa, Nader Ledelsen (lærer), Trine (skoleleder), Claus Simonsen (Souschef), Jan Stær (KKFO-leder) Svend Alleslev (OC)

Velkomst, /præsentationsrunde, og gennemgang af dagsorden 

Rammesætning af skoleudviklingssamtalen og roller på mødet

Trine gennemgår formål med mødet – plakat på væggen 

Opfølgning på seneste skoleudviklingssamtale

Referat

- Fokus på læsning og særligt elever med ordblindhed. Skolen benytter NOTA.

- Forum for kontaktforældre med fokus på konfliktløsning.

- Møde for alle forældre med teatergruppe Contact, som satte spot på den vanskelige skolegang.

- Eleverne oplever, at der går for lang tid fra de foreslår noget til behandling. Der er taget initiativer til frikvartersaktiviteter.

- Eleverne gav udtryk for, at de havde meget travlt i undervisningen – meget bag skærm. Skolen har siden arbejdet med at skabe mening i undervisningen.

- KKFO-en arbejder med at skabe gode overgange fra børnehave til KKFO til børnehaveklasse. Børnene lærer hinanden at kende som gruppe. 

- Skoleledelsen har været på uddannelse i løbet af skoleåret. Har analyseret skolens aktuelle tilstand. Og har opstillet mål for skolen, som kommer til udtryk i forandringsmodellen.

Målsætning

Trine præsenterer skolens målsætninger:

- Undervisningen er struktureret og velplanlagt med klare mål og varierede arbejdsformer. Eleverne er de mest aktive deltagere og bliver udfordret i deres nærmeste udviklingszone.

- Læringsmiljøet er trygt, elevernes engagement og trivsel er styrket, og de er aktivt deltagende i undervisningen.

- Fællesskaberne på skolen er styrket.

-  PLF udvikler og forbedrer lærernes undervisningspraksis gennem systematisk samarbejde, deling af viden og fælles refleksion over undervisningsmetoder og -strategier.

- Skolen tager ansvar for et styrket professionelt samarbejde med forældrene om børns læring, trivsel og dannelse.

Dernæst præsenterer Trine skolens udviklingspunkter:

 

- Undervisningskvalitet: Løfte de faglige resultater i dansk og matematik. Varieret undervisning. Prioritering af Co-teachings-ressourcer. Prioritering af ressourcer til de faglige vejledere.

- Læringsmiljø: Ny antimobbe-strategi. Fokus på forbedret elevtrivsel. Inddragelsesstrukturer for forældre og elever. Struktur for klassesammenlægning.

- PLF: Samarbejde mellem KKFO og skole styrkes. Datainformeret praksis. Forbedret skole/hjem samarbejde. Forbedret psykisk arbejdsmiljø.

Svend spørger eleverne, om de kan give eksempler på gode timer, hvor eleverne var aktive på en særlig måde.

Johan husker en matematiklærer, der lavede spændende matematik med praktiske opgaver. 

Claus er dansklærer for 4 af de deltagende elever. Eleverne roser Claus for, at der er valgmuligheder, når eleverne skal lave opgaver. 

3. Overgangstest

Skolen præsenterer: Hvilke tiltag har vi taget for at løfte elevernes faglige niveau i dansk og matematik?

Emne:  Drøftelse af den faglige udvikling på skolen med udgangspunkt i resultater fra Folkeskolens Nationale Overgangstest i dansk læsning og matematik.

Baggrund:  Skolens resultater har været varierende og skolen ønsker at løfte alle elever, så vi er på niveau med den socioøkonomiske referenceramme.

Formål: At sikre, at skolen arbejder datainformeret og har et system for at løfte eleverne i dansk og matematik

Se bilag

Referat af beslutning/aftaler. Herunder hvornår og hvordan der følges op:

Trine præsenterer den nationale målsætning. Måltal på 80%, som skal score god, rigtig god eller fremragende.

Testene er en smule ændret siden sidste år (NOT).

I testen fra 2023-24 er skolen er ikke tilfreds med elevernes resultater i dansk og matematik for 4. klassetrin. Antallet af elever, som scorer i kategorien ”ikke tilstrækkeligt” er for stor (slide 3 i PP-præsentation).

Skolens mål er, at elevernes læse- og matematikkundskaber er på niveau med den socioøkonomiske reference. 

Skolen har i samarbejde med Københavns Kommunes hovedbibliotek indkøbt ny litteratur til undervisningsbrug samt skabt en læsezone. Skolen sætter ekstra ressourcer af til co-teaching på sidste års 4. årgang for at give mulighed for mere støtte til de elever, som skal have styrket deres læsning.

RC/PLC-ressourcer er sat i spil i undervisningen på en fleksibel måde. 

Denne fremgangsmåde er et eksempel på, hvordan skolen arbejder – der er lignende indsatser på flere årgange. 

4. Elever der har fået mindre end 2 til prøverne. 

Skolen præsenterer:

Hvilket system har skolen for at de svageste elever så vidt muligt opnår 02 i dansk og matematik?

Emne: Vi har sat som mål at alle elever går op til prøve og alle elever 

Baggrund: På Amager Fælled Skole har vi haft et år, hvor elever ikkegik op til de bundne prøver. 

Formål: At få drøftet og reflekteret over skolen praksis for elever der er i risikozonen.

Referat af beslutning/aftaler. Herunder hvornår og hvordan der følges op.

Vi gennemgår elever, som fik 00 i enten mat eller dansk – se slide. Der var 5 elever som fik 0 i læsning.

Skolen har iværksat en indsats i dette skoleår, som skal have særlig opmærksomhed på de elever, der skal støttes op til eksamen. Der vil også være en tutor til disse elever. Skolen vil desuden samarbejde med BBUs sagsbehandlere. 

Det samme gælder vejledning ift. ungdomsuddannelse. 

Skolen har fokus på at styrke indsatser for elever med dysleksi. 

Punkt 5 Elevtrivsel og elevfravær

Skolen præsenterer

Hvilke tiltag har skolen taget for at højne elevernes tilhørsforhold og trivsel

Emne: Elevernes trivsel

Baggrund: Vi ser et lille fald i den generelle trivsel

Formål: At få drøftet de initiativer skolen har sat i værk for at styrke de faglige og sociale fællesskaber

Se bilag

Referat af beslutning/aftaler. Herunder hvornår og hvordan der følges op.

Vi ser på skolens resultater i børnesundhedsprofilen. Undersøgelsen er lavet blandt elever på 3., 6. og 9. klassetrin. Undersøgelsen viser, at trivslen på 3. klassetrin er faldet lidt ift. sidste undersøgelse.

Vi ser på tallene fra den nationale trivselsundersøgelse (slide 11): Her springer det i øjnene, at kategorien ”støtte og inspiration” ikke scorer lige så højt som de øvrige kategorier. Alle lærerteams er blevet præsenteret for tallene og har efterfølgende lavet en trivselshandleplan. Lærerne har også kunnet støtte sig til klassetrivsel.dk. 

Herefter gennemfører vi en gruppedrøftelse med fokus på hvad Amager Fælled Skole skal gøre mere af for at skabe god undervisning. Eleverne og forældre deles i hver deres grupper: 

Hvad skal skolen gøre mere af?

Mere varieret undervisning, mere ud af huset eller alternativ undervisning, mere fysisk aktivitet. Hjælpe de svageste. Flere faglige film. Undervisning, som motiverer eleverne. Brainbreaks.

Hvad skal skolen gøre mindre af?

Mindre undervisning der består af at ”lave-en-opgave”. Færre lærerskift. Færre timer med KUN teoretisk undervisning/lærer-oplæg. Mindre indendørs/siddende aktivitet og mindre skærm.

Hvad skal vi holde op med?

Eleverne: Papirundervisning. Gentage den samme undervisning, at give lange tekster med mange spørgsmål. PC i undervisningen. Temauger skaber problemer ift. bemanding. Holde op med at tage folk, der ikke har rakt hånden op. Uklare mål for undervisningen.

Hvad skal vi begynde på?

At ændre strukturen i nogle fag. Mere inddragelse i undervisningen. Styrkede relationer mellem lærer og elever. Indføre spil, lege og andre motiverende redskaber til læring. Undersøge/afdække årsager og holdning til god undervisning. Faglige film – man lærer meget og det tager ikke så mange resurser.

Der har været en tilsvarende proces i elevrådet, som Trine fortæller om. 

Ledelsen har spurgt mere bredt blandt eleverne, som svarede at de ønsker flere projektuger/-dage, hvor man arbejder på tværs af klasserne, tager ud af skolen, bryder op i skemaet etc.

Det handler også om, hvordan man kan organisere teamene, så de bliver mere fleksible.

5. Anti-mobbestrategi

Hvordan arbejder vi med, anti-diskrimination og mobning eller lignende

Formål: At nå målsætningen om at 90% af eleverne er glade for deres skole.

Baggrund: Vi har set et fald i vores trivselsresultater. Der er flere der føler ensomhed og føler sig uden for fællesskabet. Nogle elever er bange for at blive til grin, og der er flere der angiver at de føler sig mobbet. Det har fået os til at se på vores anti-mobbestrategi og vores undervisningsmiljøvurdering, som skal fornys.

Referat af beslutning/aftaler. Herunder hvornår og hvordan der følges op. 

Trine viser en slide om ”Trivsel, ensomhed og mobning”. Tallene er hentet fra Den nationale Trivselsmåling, og viser, at ca. 30% af eleverne føler sig tryg på skolen sjældent eller en gang i mellem. Dette er ikke godt nok, siger ledelsen. Ca. 10% føler sig sjældent eller aldrig trygge.

Vi ser på skolens fraværstal: I skoleåret 2022/23 har AFS et gennemsnitligt fravær på 7,8% (Københavns Kommunes gennemsnit ligger på 7,7%). Svend påpeger, at et sådant gennemsnit svarer til, at alle elever i gennemsnit mister næsten et skoleår af deres samlede skoleforløb.

Ledelsen er ikke tilfreds med dette fraværsniveau og vil gerne lave indsatser, som reducerer fraværet. Jens, som er forperson i skolebestyrelsen, påpeger, at tallene for AFS/KK kan være påvirket af corona epidemien.  

Vi taler om, at skolebestyrelsen kan arbejde videre med data, som kan uddybe de mere overordnede fraværstal, som vi beskæftiger os med på dette møde.

Vi laver en proces med eleverne, hvor de giver input til en ny antimobbestrategi:

 

1) Hvad der gør eleverne utrygge på AFS?

Dårlige lærere. Lærere der mobber elever. Lærere, der er ligeglade med trivsel og kun fokuserer på læring. Skæld ud. Når man ikke kan finde ud af opgaven. Fremlæggelser foran andre klasser end ens egen. Mangel på respekt. Hvis klassekammerater kommenterer negativt på det man siger. 

2) hvad der gør dem trygge på AFS?

Gode lærere. Ros. At have venner på skolen. Når man siger det til nogen, hvis der er noget, der generer en. Når lærerne er opmærksomme på elever, der er utrygge. Støtte fra læreren, når man rækker hånden op og siger noget i klassen. At folk ikke griner, hvis man fx har en dårlig udtale i engelsk. 

Claus taler om betydningen af de fælles begivenheder, som når drengene i fredags spillede fodboldkamp mod en naboskole. Det er også med til at skabe stærke fællesskaber, tryghed og trivsel. 

6. KKFO

Emne: KKFO-tid til samarbejde mellem KKFO og Skole

Baggrund: Sidste gang havde vi fokus på overgange, og det har vi stadig. Vi har haft personaleinddragelsesmøde og i år har vi sat de første spæde skridt til at styrke stærkt samarbejde med tid og co-teaching.

Formål: At få en bedre struktur og få forbedret personalets samarbejde til gavn for eleverne

Referat

beslutning/aftaler. Herunder hvornår og hvordan der følges op.

Jan fortæller om stærkt samarbejde.

KKFOen har gennemført et møde med medarbejderne om, hvordan man kan styrket samarbejdet.

Medarbejderne efterspurgte struktureret tid til samarbejde.

Planlagt stærkt samarbejde – indhold i undervisningen - hæver kvaliteten betydeligt.

Stærkt samarbejde refererer særligt til lærer-pædagogsamarbejdet i undervisningen. 

Trine:

Sidste år talte vi om overgange. I år har vi talt om co-teaching/samarbejde i undervisningen. 

Ønsker mere kontinuitet ift. de voksne pædagoger, der følger børnene. 

Svend peger på overgangen fra børnehaveklasse til 1. klasse – her kunne det være fint, at pædagogen er fast. 

Jan er enig i dette.

Disse forhold betyder også meget for børnenes fortsatte tryghed i skoleforløbet

. 

Udviklingsarbejde

7. Forældreengagement og inddragelsesstrukturer

Emne: Hvordan burger vi det store forældreengagement til fordel for eleverne?

Baggrund: Vi har mange forældre med et stort engagement. Vi oplever, at de har meget nyttig viden som vi kan bruge i skolen.

Formål: At få en systematik for inddragelse, og mere samskabelse

Bilag forandringsmodel

Referat af beslutning/aftaler. Herunder hvornår og hvordan der følges op:

Trine fortæller om skolens intentioner med de nye lærere. De skal interviewe eleverne i deres nye klasse, så de har et godt grundlag for at lave klasseregler mv. i samarbejde med eleverne.

Elevplan er blevet erstattet af meddelelsesbogen. Det viser sig, at eleverne ikke ved noget om meddelelsesbogen – den ligger på Meebook. Der står en kompliment og opfordring til hver enkelt elev. 

Skolen har informeret forældrene i Meebook – forudsætter at forældrene via AULA logger på Meebook og klikker på skoleåret 22-23. 

Hvordan kan skolen understøtte forældrene i at samarbejde med hinanden på tværs af almindelige interessefællesskaber?

Behandle skolen som sit hjem. Trine peger på, at der ofte smides skrald på gange/trapper. 

 Udviklingspunkt 2 i forandringsmodellen (datainformeret praksis): skolen vil gerne benytte data i skoleårets fagkonferencer.

Efter punkter og data er gennemgået, arbejder deltagerne i nogle refleksionsgrupper med skabeloner. 

Opsamling på beslutninger og aftaler fra samtalen

Trine spørger om der er spørgsmål

Jens spørger til begrebet ”det professionelle samarbejde” mellem skole og forældre.

Opfordrer til, at skolen styrker dette samarbejde og også stimulerer forældrenes indbyrdes samarbejde – evt. et program for kontaktforældre, som kan involvere de øvrige forældre. 

Jens opfordrer til videndeling/-overlevering fra sidste års 1. klasse forældre til dette års 1. klasse forældre.