Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
afs
Mobil menu

Princip for valgfag

Princip for valgfag

På Amager Fælled Skole ønsker vi en endnu bedre og styrket udskoling, hvilket bl.a. i praksis betyder, at linjetimerne på 7.-9. årgang er omlagt til valgfag, jvf. bekendtgørelserne og Folkeskoleloven § 9.

Vores toning af valgfagene i udskolingen har ikke til formål at styrke elevernes motivation til læring, men også at gøre eleverne så dygtige som muligt, samt gøre eleverne parate til livet efter folkeskolen.

Målet er ligeledes at reducere udsivningen fra de store klasser i folkeskolen og skabe et stærkt alternativ til andre skoler.

Valgfag i udskolingen (Folkeskoleloven § 9)

På Amager Fælled Skole er følgende principper gældende for valgfag og holddannelse:

  • Skolen tilstræber, at emnerne inden for valgfag er alsidige og tilgodeser, at eleverne udfordres både fagligt og kreativt.
  • Skolen tilstræber, at samarbejde med f.eks. andre ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, foreningsliv, ungdomsskoler og øvrige folkeskoler.
  • Skolen tilstræber at lave holddannelse på tværs af klasser og klassetrin (7.-8. årgang), når det kan fremme undervisningsdifferentiering, elevernes motivation og fællesskabet på skolen.
  • Skolen tilstræber at bruge holddannelse til særlige forløb og særlige faglige udviklingsforløb for flere eller alle elever.
  • Skolen tilstræber, at elevernes synspunkter inddrages i holddannelsen. Eleverne vil derfor bl.a. have mulighed for at ønske og prioritere deres ønsker af valgfag, men der kan ikke gives den garanti, at deres første prioritet kan opfyldes.
  • Skolen tilstræber et gennemsnitligt valghold størrelse på max. 25 elever.
  • Skolen kan undlade at oprette et valghold, hvis mindre end 12 elever ønsker dette.
  • Skolen skal oprette mindst et praktisk/musisk valgfag, hvoraf denne ene skal være håndværk og design, og de øvrige kan være et af fagene billedkunst, musik eller madkundskab. Skolen har oprettet madkundskab ud over håndværk og design. Begge valgfag skal have den ønskede valgholdstørrelse på max. 25 elever. Det vil sige, at det er først når 37 (50) elever eller flere elever ønsker et valghold, der tilstræbes at oprette et yderligere hold.
  • Skolen sørger for, at eleverne kender deres valgholdsplacering senest i juni måned.
  • Skolen tilstræber at informere forældrene i god tid om deres børns kommende valg af linje, hold eller valgfag.
  • Skolen tilstræber at evaluere holddannelsen/størrelsen løbende.

 

Vedtaget af Skolebestyrelsen den 2. april 2019

Dokumenter

Princip for valgfag 2019.pdf

Shape Created with Sketch.