Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
afs
Mobil menu

Princip for badning i forbindelse med idræt 

Amager Fælled Skole den 25-10.21

 

Princip for badning i forbindelse med idræt 

Indledning

Princippet ligger i forlængelse af Folkeskoleloven – særligt Fælles Mål for faget idræt.

Undervisningen i idræt forudsætter omklædning til idrætstøj samt efterfølgende bad.

Omklædning og bad er en naturlig del af idrætsundervisningen og understøtter eleverne i deres tilegnelse af gode vaner for personlig hygiejne. Derudover er det værdifuldt, at vores børn og unge i skolen understøttes i at opnå et naturligt forhold til deres egen krop og udvikler god kropsbevidsthed og en erkendelse af, at vi som mennesker ser vidt forskellige ud.

Amager Fælled Skole en sundhedsprofilskole, og vi prioriterer bl.a. fysisk aktivitet højt. I forbindelse med fysisk aktivitet belastes kroppen, og man kommer naturligt til at svede. Efter den fysiske aktivitet i idræt, vil der oftest være perioder/lektioner med mere stillesiddende aktiviteter. For at få det fulde udbytte af de efterfølgende aktiviteter/lektioner, er det vigtigt, at eleverne er fysisk veltilpasse – at de ikke er fugtige af sved og dermed er med til at skabe et dårligt indeklima for sig selv og den øvrige elevgruppe.

På Amager Fælled skole betragtes omklædning og badning som en naturlig del af idrætsundervisningen, og vi ønsker at give eleverne en idrætsmæssig dannelse og forståelse af, at det er helt naturligt at bade efter en idrætstime. Derfor skal alle eleverne bade efter idrætstimerne.

Formål

  • At badet efter idrætsundervisningen er en naturlig del af idrætsfaget.
  • At alle elever lærer at omgås hinanden med gensidig respekt for hinandens forskelligheder.
  • At alle elever har lyst til og mulighed for at deltage i idrætsfaget.
  • At forældre er klar over deres rolle og ansvar for børnenes idrætsdeltagelse.
  • At forældre, elever og lærere kender til retningslinjerne for idrætsundervisningen, herunder det efterfølgende bad.

Principper for omklædning og badning

  • Faget idræt er obligatorisk på alle klassetrin
  • En elev kan helt eller delvist fritages for undervisning i idræt. Dette kræver en underskrevet anmodning fra hjemmet samt godkendelse fra skolen.
  • Ved anmodning om længere tids fravær fra idrætsundervisningen, kan skolen kræve lægeattest.
  • Omklædning og bad er en del af faget idræt.
  • Undervisningen forudsætter normalt fuld omklædning og badning. I børnehaveklassen og 1. klasse kan der gælde særlige forhold.
  • Af hensyn til personlig hygiejne og til klassens indeklima, kan fritagelse for bad ikke separeres fra fritagelse for undervisning. Fritagelse for bad og idræt følges normalt ad.
  • Der skal foreligge en skriftlig aftale med idrætslæreren, hvis det er nødvendigt for eleven at klæde om og bade under andre forhold (som fx 5 min før de andre fra klassen eller 5 min efter de andre fra klassen).
  • Elever, der måtte ønske det, kan bade iført badedragt og eller trusser/badeshorts. Dette aftales mellem lærerne og forældre.
  • Opsyn i forbindelse med idræt og badning følger Bekendtgørelsen om opsyn med folkeskoleelever i skoletiden (Bekendtgørelse nr. 38), hvorfor eleverne aldrig klæder om og bader uden tilsyn.
  • Hvis en elev har fodvorter eller lign. kan eleven deltage i undervisning og badning når behandling er indledt.

Vedtaget på SB mødet den 06.12.21 

Dokumenter