Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
afs
Mobil menu

I dagligdagen

I dagligdagen betyder det at:

  • Vi i Madskolen arbejder intensivt med tilberedningsmetoder og tilsmagning. Vi ønsker at give eleverne en bevidsthed om hvordan de kan tilsmage og tilberede retter.
  • Eleverne bliver præsenteret for de metoder der er nødvendige i et køkken, så som at skrælle, udskære, hakke, koge, stege, braisere, filetere samt håndtering af dej og brød.
  • I Madskolen lærer eleverne vigtigheden af at samarbejde, for i fællesskab at kunne producerer 500+ måltider.
  • Eleverne lærer at værdsætte hinandens forskellige kompetencer og de ser sig selv og hinanden i en ny sammenhæng.
  • I Madskolen lærer eleverne at servere og præsentere maden.
  • Planlægningen af månedsmenuer i Madskolen foregår i et samarbejde med eleverne. Vi taler om mad og livretter, hvordan gør vi maden sund eller sundere og hvordan bruger vi årstidernes frugt, grønt og fisk i vores menuer. På den måde får vi diversitet på vores tallerken også mht. smag, konsistens og farver. Vi inddrager måltider fra hele verden, men bestemt også fra det danske køkken. Vi lægger vægt på at de danske højtider afspejles i menuen. 
  • Elever i indskolingen får også deres ønsker hørt, både ved selv at komme i køkkenet, men også ved at lærerne melder tilbage omkring klassernes ønsker og favoritter.
  • Selve måltidet i Madskolen skal være en tryg og god oplevelse. Der skal tales om maden og smagsoplevelser ved bordet, men der skal også være plads til en almindelig bordsamtale. Eleverne tilskyndes at spise med kniv og gaffel og tilegne sig almindelig god bordskik.
  • Vi opfordrer alle elever til at smage på maden. Når eleverne smager øver de sig i at spise, vi sidestiller det at øve sit madmod og udfordre sine smagsoplevelser og præferencer med andre fag på skolen, det skal øves og læres. Det er vigtigt her at understrege, at vi med at smage mener små mundfulde.
  • Vi opfordrer eleverne til at tage små portioner, men gerne flere. På den måde ønsker vi at minimere madspildet og giver derved eleverne en forståelse af mad som en ressource, som vi skal passe på.
     

Struktur i madskolen

  • Der er 8 elever, fra 5-7 klasse med i madskolen pr. dag. kl. 8.00 – 14.30.
  • Lærerne skal lave en liste med de elever der skal møde i Madskolen. Lærerne har en forpligtelse til at holde sig orienterede og give information til de elever som skal være i Madskolen.
  • Eleverne møder op i klassen og bliver krydset af, inden de møder ind i Madskolen.
  • Alle elever skal deltage 1 uge pr. skoleår og derudover 2-3 dage som vikar i tilfælde af sygdom. Der kan kun opnås fritagelse fra madskolen, hvis hensyn til sundhed, fysiske udfordringer eller trivsel forhindre dette. Her skal evt. fremlægges lægeerklæring hvis dette kræves af ledelsen.
  • Alle klasser skal have to elever som vikarer pr. uge der kan stå standby i tilfælde af sygdom hos klassekammerater.
  • I skolens temauger er der ikke elever i Madskolen.
  • Når eleverne møder op i Madskolen, skal de af sikkerhedsmæssige årsager, have lange bukser, lukkede sko og evt. en tætsiddende langærmet bluse på. De får udleveret forklæde og t-shirt når de møder ind.
  • Eleverne besøger Madskolen ugen inden, og bliver introduceret til forløbet. 

På 5-7 årgang har lærerne og eleverne følgende forpligtelser

  • Eleverne skal følge med i ugeplanerne og på Aula.
  • Lærerne skal skemalægge hvilke elever der skal være i madskolen, og hvilke der skal være vikarer i de forskellige uger.
  • Lærerne skal følge op på de elever som har været i madskolen, i forhold til undervisningen og hvad de har arbejdet med i de respektive fag.
  • Eleverne skal som udgangspunkt fortsat lave sit hjemmearbejde den uge de er i madskolen.
  • Lærerne skal sammen med klassen lave en ”sidemakker”, som hjælper med at indsamle materiale, papirer, fortæller om hvad der er lavet i timerne, som gives til den elev som er i madskolen.  

Ambitionen er at oprette et madskoleudvalg fra skoleåret 2021-22 bestående af elever, madskoleteamet, lærere og ledelse som løbende drøfter madskolens virke, hensigt og funktion. 

 

Med venlig hilsen

Madskoleteamet og Torben Højman Jensen, Skoleleder Amager Fælled Skole