Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
afs
Mobil menu

Aula

Aula bliver din samlede indgang til sikker og brugervenlig kommunikation med skole, SFO og dagtilbud.

Med Aula får du et let tilgængeligt redskab, som gør det nemt og overskueligt at tage del i dit barns hverdag og udvikling. 

Målet med Aula er at skabe rum for bedre kommunikation mellem institution og hjem. Det skal Aula, fordi bedre kommunikation kan hjælpe med til at understøtte bedre læring og større trivsel i skoler og dagtilbud. 

Aula går i drift i folkeskolerne i efteråret og i dagtilbud fra foråret 2020.

Sådan bliver Aula

Aula er udviklet for at understøtte samarbejdet om børns læring og trivsel. Det skal ske ved at skabe et velfungerende og sikkert rum for god og nem kommunikation mellem dagtilbud, skoler, forældre, forvaltninger og andre.

For at sikre, at Aula kan hjælpe børn og voksne i deres dagligdag, har brugere af alle typer været inddraget i udviklingen af platformen helt fra begyndelsen. Og det vil de fortsat blive, når Aula i fremtiden skal ændres eller udvides.

Hvad vil man kunne på Aula?

Aula vil blandt andet indeholde muligheder for at sende beskeder til andre brugere, en opslagstavle med vigtige informationer, kalendere med mulighed for at booke fx skole-hjem samtaler og andre aftaler samt mulighed for at registrere i SFO eller dagtilbud, at barnet er kommet eller gået.

Herudover bliver Aula indgangen til oplysninger fra andre systemer, der har med eleven eller barnets hverdag at gøre – fx læringsplatformene i skolerne eller andre af kommunens løsninger.

I videoen nederst få denne side kan du på fem min. få et overblik over de vigtigste funktioner i Aula.

Hvem står bag Aula?

Det er kommunernes it-fællesskab KOMBIT, der står for at indkøbe Aula på vegne af landets 

kommuner. It-virksomheden Netcompany vandt udbuddet af Aula og står derfor for at udvikle og implementere løsningen. Det er kommunikations- og designbureauet Advice A/S, der – i tæt samarbejde med brugerne – fastlægger designet for Aula.

 

 

 

Dokumenter

Aula-trin-for-tringuide-Login-forældre.pdf

Shape Created with Sketch.